Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Ericsson dykker på skuffende prognose trods stærkt regnskab

MarketWire

tirsdag 18. april 2023 kl. 12:08

Den svenske producent af telenetværk Ericsson får det glatte lag af investorerne tirsdag, efter at selskabet ellers har fremlagt bedre tal end ventet for kvartalet.

Mindre opløftende er forventningerne til andet kvartal af 2023, der indikerer tøvende investeringslyst blandt Ericssons kunder, skriver Bloomberg News.

Aktien i Ericsson falder tirsdag formiddag 6,9 pct. til 58,12 svenske kr. på børsen i Stockholm. De slukørede forventninger trækker også den finske branchefælle Nokia med ned med et minus på 1,4 pct. til 4,414 euro på børsen i Helsinki.

Ericsson venter i andet kvartal et salg i sin netværksdivision, der er på niveau med det i første kvartal, mens driftsmarginen, EBITA, på et “midt encifret niveau”.

At netværksdivisionen blot vil holde niveau i andet kvartal er skuffende læsning, da bedringen i så fald først vil indtræffe i tredje kvartal, noterer Citi-analytiker Andrew Gardiner.

Også EBITA-marginen er en nedslående omgang, bemærker Janardan Menon fra Jefferies, der havde satset på en margin på 7,2 pct.

Første kvartal alene var ellers bedre, end analytikerne havde ventet.

Ericsson realiserede i årets tre første måneder et ordinært driftsoverskud på 4,0 mia. svenske kr. Der var ifølge et gennemsnitsestimat fra Infront ventet et overskud på 3,2 mia. svenske kr., rapporterer nyhedsbureauet Direkt.

Inklusive engangsposter blev driftsoverskuddet 3,0 mia. svenske kr. mod ventet 2,36 mia. svenske kr.

Driftsmarginen blev 6,4 pct. mod ventet 5,3 pct.

Resultaterne for første kvartal viser, at Ericssons “turnaround” er ved at tage form – særligt hvad angår større omkostningsbesparelser – men processen trækker ud, skriver Citi.

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.