En sag mod møbelkæden Ilva for sjusk med kunders data er skudt til hjørne i en længere periode.
For Vestre Landsret har bedt EU-Domstolen om at afklare, hvordan et bestemt begreb skal forstås, før landsretten kan tage stilling til sagen.
Det fortæller Bjørn Dahl Larsen, der er specialanklager ved Statsadvokaten i Viborg.
Forståelsen af udtrykket “en virksomhed” i databeskyttelsesforordningens artikel 83 stykke 5 kan nemlig betyde en enorm forskel for, hvor stor en bøde Ilva risikerer.
– Spørgsmålet angår, om en virksomhed i det her tilfælde skal forstås som virksomheden Ilva, eller om en virksomhed skal forstås som hele koncernen Lars Larsen Group.
– Hvis Ilva bliver fundet skyldig, har det betydning for, om bødens størrelse skal udregnes på baggrund af Ilvas omsætning eller på baggrund af Lars Larsen Groups omsætning, siger specialanklageren.
Møbelkæden Ilva er en del af den familieejede milliardkoncern Lars Larsen Group. Foruden Ilva ejer koncernen blandt andet Jysk, Bolia.com, Sofacompany samt restaurantkæden Letz Sushi.
Sagen mod Ilva har allerede været behandlet i en retsinstans.
Ved Retten i Aarhus blev møbelkæden i februar 2021 idømt en bøde på 100.000 kroner for at have opbevaret data om kunderne i strid med databeskyttelsesloven, de såkaldte GDPR-regler, der er vedtaget af EU.
Det var den første større dom af sin art mod en virksomhed i Danmark.
Anklagemyndigheden gik efter en bøde på 1,5 millioner kroner til Ilva, fordi den mener, at “en virksomhed” betyder hele koncernen. Dommen blev anket til landsretten.
Hvis den europæiske domstol kommer frem til en anden vurdering end Statsadvokaten i Viborg af, hvordan udtrykket “en virksomhed” skal fortolkes, vil anklagemyndigheden vurdere, om den skal gå efter en lavere bødestraf.
– Så er det oplagt at kigge på strafpåstanden igen. Hvad den præcis skal være, det ved jeg ikke på nuværende tidspunkt, siger specialanklageren.
Det var 30. november 2022, at Vestre Landsret afgjorde, at spørgsmålet skulle forelægges EU-Domstolen.
Men selv om der er gået næsten et halvt år siden da, har en afgørelse stadig lange udsigter, fordi det tager tid for domstolen at behandle sager som denne.
I 2022 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos EU-Domstolen for præjudicielle sager 17,3 måneder.
Når EU-Domstolen er kommet med sin fortolkning, skal sagen berammes i Vestre Landsret på ny.
– Et forsigtigt bud er, at der er en endelig afgørelse om et år til halvandet, siger Bjørn Dahl Larsen.
/ritzau/
