Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, regner med en mild recession, der starter senere i år.
Det fremgår af referatet fra seneste rentemøde den 21. og 22. marts i centralbankens rentekomité FOMC, der er offentliggjort onsdag aften.
Her fremgår det, at centralbankens prognose peger på en mild recession, hvilket ifølge Bloomberg News er første gang, at det fremgår officielt – selvom det indirekte har fremgået af renteprognosen.
Derudover viser referatet, at der var fuldstændig enighed blandt de stemmeberettigede medlemmer om at løfte renten med 25 basispoint.
BANKKRISE SÆNKEDE FORVENTNINGER TIL RENTETOP
Den seneste tids bankkrise var også et tema ved rentemødet og fik flere centralbankmedlemmer til at skrue ned for deres forventninger til rentetoppen i år.
– Flere deltagere pointeret, at de ventede effekter fra den seneste udvikling i banksektoren på den økonomiske aktivitet og inflation havde fået dem til at sænke deres vurdering af målet for, at federal funds-renten vil være tilstrækkeligt restriktiv, fremgår det af referatet.
Det blev samtidig pointeret, at Federal Reserve skal være mere årvågne i forhold til effekterne fra renteløftene.
.\\˙ MarketWire