FLSmidth har været under revision hos Handelsbanken, der har gransket aktiens kortsigtede og langsigtede potentiale.
Af et notat fra banken fremgår det, at FLSmidth over tid ses præstere på niveau med den finske konkurrent Metso Outotec, om end risiko/afkastforholdet på kort sigt er svagt.
Derfor har Svenska Handelsbanken sænket sit treårige kursmål for FLS-aktien til 220 kr. fra før 280 kr.
Anbefalingen er uændret “sælg”.
Det følger en større omlægning af FLSmidths selskabsstruktur, som mine- og cementkoncernen præsenterede i forrige uge. Her fremgik det blandt andet, at minedivisionen vil blive delt op i to dele. Desuden vil selskabet satse på besparelser på 560 mio. kr. om året samt et frasalg eller afvikling af udvalgte mineaktiviteter.
Forventningen til driftsmarginen EBITA blev ved samme lejlighed rettet til cirka 4 pct. fra før 6-7 pct., mens den justerede EBITA-margin ses på cirka 6 pct.
Samlet ser opdateringen af forventningerne bedre ud end ventet, skriver Handelsbanken.
– Vi kan godt lide, at ledelsen handler hurtigt og ikke spilder nogen tid med at analysere TK’s (Thyssenkrupp Mining, red.) indtjening, men derimod stiller skarpt på lønsomme og knap så lønsomme projekter, hedder det.
FLS-aktien stiger mandag 0,7 pct. til 174,70 kr. på børsen i København.
.\\˙ MarketWire