Finansmarkederne kan igen blive klemt af usikkerhed om forløbet med gældsloftet, der sandsynligvis i første halvdel af sommeren skal hæves, hvis ikke USA skal misligholde sin gæld.
Det skriver Nykredits chefstrateg Frederik Engholm i et analysenotat.
USA ramte tilbage i januar sit gældsloft og har ikke siden kunnet udstede mere gæld, skriver chefstrategen, der pointerer, at landets finansministerium kun kan genudstede ved udløb.
Der gisnes om, hvor langt suspendering af udgifter og midlerne i finansministeriets kasser kan strækkes for at holde systemet kørende.
I slutningen af april er der nogle store skattebetalinger, der ifølge chefstrategen indtil videre ser lavere ud end ventet, hvilket kan fremrykke deadline for kongressen til i værste fald allerede juni fra tidligere ventet august.
Præsident Biden har gentagne gange anbefalet Kongressen at forhøje gældsloftet – og gøre det helt uden betingelser.
Det ses ifølge Frederik Engholm dog ikke som særlig sandsynligt, da formanden for Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, har udtrykt, at han kun ser en aftale om forøgelse af gældsloftet som en del af en aftale, der også indbefatter nedskæringer af de offentlige udgifter.
En udvidelse af gældsloftet er sket 23 gange siden 1997. Sidste gang, der var en tilsvarende stor usikkerhed om gældsloftet, var i 2011 og 2013 under præsident Obama.
Særligt episoden i 2011 står skarpt i erindringen hos mange investorer, siger Frederik Engholm, der pointerer, at besparelserne på daværende tidspunkt ramte både republikanske og demokratiske hjertesager.
Aktiemarkederne reagere de meget negativt i perioden omkring annonceringen af forhøjelsen af gældsloftet, som altså faldt i ellevte time, skriver chefstrategen, som videre påpeger, at S&P 500-indekset dalede 17 pct. fra toppen i juli til bunden i august det år.
– Usikkerheden ses allerede i markedet, og trækker det ud, kan det sprede sig fra obligationsmarkedet til aktierne. Vi ser det dog ”kun” som kortvarig støj, der først og fremmest igen markerer dysfunktionaliteten i amerikansk politi, skriver Frederik Engholm.
.\\˙ MarketWire
