Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Genmab/Sydbank: Ser moderat positiv reaktion på opjustering – GENT

MarketWire

fredag 04. november 2022 kl. 6:34

Genmabs opjustering efter børslukketid onsdag er i høj grad drevet af en styrket dollar, men den tyder også på en underliggende positiv udvikling – herunder ikke mindst en fortsat positiv udvikling i salget Darzalex i oktober.

De nye bud fra selskabet på præstationerne i 2022 vil formentlig føre til hævede estimater fra analytikerkorpset – og formentlig også en moderat positiv kursudvikling fra børsåbningen i København fredag morgen.

Det vurderer senioraktieanalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank.

– Genmab-aktien har klaret sig fabelagtigt i et aktiemarked, der har været udfordret og har set store udsving. I det marked har Genmab været bannerfører for stabilitet, så der er selvfølgelig bagt rigtigt mange positive ting ind i den seneste kursstigning, men det til trods venter jeg en positiv kursreaktion i morgen, siger analytikeren til MarketWire.

Genmab begrunder som nævnt opjusteringen med en styrkelse af dollar, men også af en fortsat stærk salgsudvikling for kræftmidlet Darzalex, som partneren Janssen Biotech står for salget af.

Genmab venter for hele året nu en omsætning i år på 13,5-14,5 mia. kr. mod tidligere 12-13 mia. kr. Driftsomkostningerne ventes dog også at stige på grund af dollarstyrkelsen og ses nu i intervallet 8-8,4 mia. kr. mod tidligere 7,6-8,2 mia. kr.

Dermed ses driftsresultatet, EBIT, lande på 5,1-6,5 mia. kr. mod tidligere estimeret 3,8-5,4 mia. kr. Den nye prognose bygger på en dollarkurs på nu 7,20 kr. mod tidligere 6,80 kr.

Desuden regner Genmab med, at partneren Janssen Biotech – som er en del af Johnson & Johnson – når et salg af Darzalex på 8,0-8,2 mia. dollar i år mod tidligere estimeret 7,8-8,2 mia. dollar.

Skal Genmab ramme den øvre ende af sin nye salgsprognose, skal den amerikanske lægemiddelstyrelse indlede gennemgangen af markedsføringsansøgningen for Epcoritamab, der blev indsendt tidligere i år. Det vil i givet fald kaste en væsentlig milepæl af sig, skriver Genmab.

– Den nye prognose tyder på en positiv salgsudvikling for Darzalex også i oktober, siger Søren Løntoft Hansen, som i forvejend kendte Darzalex-salgstallene frem til udgangen af tredje kvartal.

– Når jeg ser på mine estimater for Darzalex, og også for konsensus, som er indsamlet før Johnson & Johnson offentliggjorde salget af Darzalex i tredje kvartal, så ligger både mit og mine kollegaers estimat for Darzalex-salget i den lave ende af prognosen på 8 til 8,2 mia. dollar, siger analytikeren.

Derudover har andre partnere også offentliggjort salgstal for andre Genmab-udviklede midler i tredje kvartal. Det gælder sklerosemidlet Kesimpta, der markedsføres af Novartis , samt øjenmidlet Tepazza, der markedsføres af medicinalselskabet Horizon Therapeutics.

– Det er selvfølgelig ikke midler, som er lige så store som Darzalex, men på en eller anden måde bidrager de til mere vand i åen. Kesimpta havde en rigtig god udvikling hos Novartis, og Tepazza hos Horizon Therapeutics klarede sig en spids bedre end det, der var ventet på forhånd, siger Søren Løntoft Hansen.

Så selvom opjusteringen i stor udstrækning er drevet af dollar, så er der samtidig en god underliggende udvikling for Genmabs midler.

– Den stærkere dollar øger omsætningen og omkostningerne, men der er også tegn på en bedre underliggende udvikling, end hvad der er modelleret i markedet i øjeblikket. Det gør altså, at indtjeningen for hele året ser bedre ud end ventet, og det bør også føre til oprevideringer af analytikerestimater, siger Søren Løntoft Hansen.

Genmabs amerikanske ADR -notering steg torsdag i USA med 1,4 pct. til 39,35 dollar efter opjusteringen. Der går ti ADR-aktier på én Genmab-aktie noteret i København, og omregnet med torsdagens dollarkurs svarer kursen i USA dermed omregnet til 3003 kr.

På børsen i København lukkede Genmab torsdag 0,7 pct. højere i 2940 kr. – før opjusteringen blev annonceret.

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank