Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Genmab taber igen voldgiftssag mod partner om Darzalex

MarketWire

fredag 21. april 2023 kl. 6:51

Genmab har atter lidt nederlag i en voldgiftssag mod partneren Janssen Biotech om rettigheder til sit storsælgende kræftmiddel Darzalex Faspro. Voldgiftsdommerne afgjorde tvisten med stemmerne to mod én.

– Voldgiftsretten afviste Genmabs krav på baggrund af, at kravene skulle have været anlagt i den første voldgift. En af de tre voldgiftsdommere var uenig, skriver Genmab i en børsmeddelelse.

Selskabet har nu mulighed for at appellere afgørelsen, hvilket dog skal ske inden for kort tid. Sagen har ingen konsekvenser for Genmabs forventninger til 2023.

UDLØBER AF TIDLIGERE SAG

Voldgiftssagen blev anlagt af Genmab i juni sidste år, efter at biotekselskabet havde tabt en første voldgiftssag mod Janssen Biotech tilbage i april 2022.

Ved den første voldgiftssag fastslog retten, at Darzalex Faspro, der er en ny version af supersællerten Darzalex, er at anse som et nyt indlicenseret produkt under Genmabs og Janssens licensaftale.

Beslutningen førte blandt andet til, at Genmab skal betale en andel af de royalties, som Janssen betaler til biotekselskabet Halozyme Therapeutics for selskabets bidrag til udviklingen af Darzalex Faspro-versionen.

Genmab gav dog ikke op så let.

Med udgangspunkt i afgørelsen om, at Darzalex Faspro er at anse som et nyt indlicenseret produkt under Genmabs og Janssens licensaftale, valgte selskabet at anlægge en ny voldgiftssag, hvor selskabet så mente sig berettiget til milepæle på 405 mio. dollar plus renter og en ny 13 -årig royaltyperiode regnet fra lanceringen af Darzalex Faspro i hvert enkelt af de lande, hvor det er kommet på markedet.

Men afgørelsen er altså igen gået Genmab imod.

– Denne voldgift forbliver fortrolig, underlagt parternes oplysningsforpligtelser i henhold til gældende lovgivning. Udover i henhold til disse forpligtelser har Genmab ikke til hensigt at kommentere yderligere eller at levere yderligere oplysninger om voldgiften. Genmabs forskellige samarbejder med Janssen vil fortsætte, skriver Genmab.

Darzalex Faspro er en nyere udgave af supersællerten Darzalex, som især bruges til behandling af knoglemarvskræft. Med den nye udgave, der altså sprøjtes lige ind under huden, tager behandlingen minutter, mens den oprindelige intravenøse version krævede en behandlingstid på flere timer.

Især Darzalex Faspro-versionen er derfor på fremmarch på markederne. Samlet solgte Darzalex-produkterne sidste år for 8 mia. dollar, og i år ventes Janssen at sælge for 9,4-10 mia. dollar.

Genmabs andel af salget ventes at løbe op i 10,4-11,1 mia. kr. i år, og Genmab har stadig ret til royalties en del flere år endnu, dog ikke så længe, som kravet om en 13-årig royaltyperiode, ville have givet anledning til.

Den første voldgift afgjorde således, at Genmabs rettigheder løber indtil Genmabs patenter vedrørende Darzalex udløber i USA, Europa og Japan sidst i 2020’erne og tidligt i 2030’erne. Også den afgørelse gik Genmab imod, da selskabet mente sig berettiget til at modtage royalties, indtil Janssens patent på Darzalex udløber i midten af 2030’erne.

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank