Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

GN fastlåst på børsen trods halveret shortinteresse siden november

MarketWire

torsdag 05. januar 2023 kl. 10:11

GN-aktien er efter et blodrødt 2022 kommet fint i gang med det nye år, hvor aktien indtil nu er steget med godt 6 pct.

Men selv om spekulationerne i kursfald i det danske selskabs aktie er næsten halveret på godt en måned, har aktien samlet set ikke rørt sig ud af flækken.

GN blev sidste år mast på børsen af en cocktail af en skyhøj gæld efter overtagelsen af gamingudstyrsproducenten Steelseries, voldsom inflation og høje inputomkostninger, mudder i forsyningskæderne samt lav forbrugertillid, der også medførte et par nedjusteringer af forventningerne i årets løb.

Aktien faldt i løbet af 2022 med godt 60 pct., og undervejs var den udsat for stor shortinteresse fra blandt andet hedgefonde, der spekulerede i flere kursfald.

Men i løbet af december er spekulationerne i kursfald til GN aftaget gevaldigt.

Således var andelen af korte positioner – eller short-andelen – i GN faldet til 4,69 pct. af aktiekapitalen onsdag i denne uge fra 8,9 pct. ved udgangen af november, viser data fra Finanstilsynet.

Det påfaldende er dog, at det ikke har haft nogen synderlig effekt på aktien, der torsdag koster 169,90 kr. efter et fald på 0,7 pct. for dagen.

Den 29. november, da shortinteressen var på 8,9 pct., lukkede aktien i 168,30 kr.

Der er dog tale om pæn forbedring for den absolutte kursbund for GN i 2022, der blev nået i starten af oktober med en lukkepris på bare 122,40 kr. for aktien i headset- og høreapparatproducenten.

MEGET OPTIMISTISKE FORVENTNINGER TIL FJERDE KVARTAL

En del af forklaringen på det kursmæssige dødvande kan være usikkerhed om den finansielle præstation i fjerde kvartal, hvor GN’s egne forventninger til særligt høreapparatselskabet GN Hearing har været noget foran markedets.

GN Hearing sigter efter en fastholdelse af prognosen ved regnskabet for tredje kvartal fortsat efter en organisk vækst på 5-8 pct. for hele året.

Men efter nulvækst i tredje kvartal var den samlede organiske vækst over de første ni måneder på bare 2 pct., hvilket vil sige, at GN Hearing skal levere en pæn tocifret organisk vækst i fjerde kvartal for at nå selv bunden af sit eget forventningsinterval.

– Enten må GN Hearing have set en vanvittig god udvikling efter lanceringen af Resound Omnia og i resten af produktporteføljen i tredje kvartal og starten af fjerde kvartal, eller også er selskabet bare meget optimistisk i forhold til markedsudviklingen, sagde Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank, til MarketWire efter offentliggørelsen af foreløbige tal for tredje kvartal i starten af november.

– Det betyder, at GN skal nå en organisk vækst på 12,5 pct. i fjerde kvartal for bare at nå bunden, fortsatte han.

Kigger man på konsensus blandt analytikerne inden tallene for tredje kvartal, var fastholdelsen af prognosen også et endda meget positivt signal.

I tredje kvartal havde GN Hearing ifølge egne foreløbige tal nulvækst, mens konsensus på forhånd var en vækst på 4,8 pct.

Og for hele året ventede analytikerne før tallene for tredje kvartal, at GN Hearing ville ende helt i bunden af sin egen prognose med en samlet organisk vækst på 5,3 pct.

DRIFTSMARGIN SKAL I REKORDTERRÆN

Og kigger man på det andet primære forventningsparameter – den justerede driftsmargin (EBITA) – er det også ganske store tal, som GN Hearing indikerede for fjerde kvartal med fastholdelsen af prognosen i november.

Den justerede margin fraregner det tilkøbte amerikanske Lively, som er en del af GN Hearings “emerging business”, og de ventede engangsomkostninger for året på 150 mio. kr.

Hvis man regner dem fra i regnskabstallene, havde GN Hearing efter de første ni måneder en justeret EBITA-margin på 6,6 pct., og for hele året venter selskabet selv en justeret EBITA-margin på “cirka” 14 pct.

Det kan ifølge foreløbige beregninger fra MarketWire betyde, at GN Hearing skal levere en driftsindtjening (EBITA) på 500-600 mio. kr. – svarende til en EBITA-margin på op mod 30 pct. i fjerde kvartal – for at nå sin egen prognose.

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Udløber snart
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank