GN Hearings finansdirektør Morten P. Toft fratræder til fordel for en lignende stilling i greentech-selskabet Green2X.
Det skriver Medwatch med henvisning til et Linkedin-opslag fra greentech-selskabet.
Her tiltræder Morten P. Toft sin nye stilling fra februar. Det fremgår ikke, hvornår fratrædelsen i GN Hearing træder i kraft.
Det vides heller ikke, om der er fundet en afløser til stillingen, eller hvilke planer GN Hearing måtte have for rollen.
Moderselskabet GN har afvist at kommentere fratrædelsen over for Medwatch, da den kun kommenterer ændringer i selskabets topledelse, fremgår det.
Link til originalartikel (for abonnenter): https://medwatch.dk/hoereapparater/article14621003.ece
.\\˙ MarketWire