Norges Bank har endnu en gang øget sin ejerandel i GN til over 5 pct.
Det fremgår af en meddelelse tirsdag.
Meldingen kommer efter en periode, hvor Norges Bank har cyklet frem og tilbage over og under en ejerandel på 5 pct. i GN.
Høreapparatproducenten har forhørt sig hos den norske statsfondsforvalter og viderebragt forklaringen til Medwatch.
– Vi forstår, at de seneste oplysninger om aktiebesiddelser fra Norges Bank primært er drevet af deres generelle værdipapirudlånsprogram, hvor de kan modtage GN Store Nord-aktier som sikkerhed for andre værdipapirer, der udlånes, skriver GN til Medwatch.
– Disse beholdninger svinger dagligt, hvilket resulterer i ændringer i deres overordnede position, som gør, at de passerer 5 pct.-grænsen, fremgår det videre.
Norges Bank handler på vegne af den norske oliefond.
.\\˙ MarketWire







