Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

GN OPTAKT Q1 27/4: Kapitalstruktur og stærkt høreapparatmarked i fokus

MarketWire

tirsdag 25. april 2023 kl. 11:23

En øjensynligt stærk start på året for høreapparatselskabet GN Hearing vil få opmærksomhed i regnskabet for første kvartal torsdag, hvor elefanten i rummet dog formentlig stadig vil være gældssituationen i det samlede selskab.

Investorerne håber på nyt på den front, efter at GN-bestyrelsen i marts måtte droppe sit forslag om en kapitaludvidelse i form af en aktieemission på op til 7 mia. kr. i ellevte time, da forhåndsstemmer før den ordinære generalforsamling havde vist, at forslaget ikke kunne opnå tilstrækkelig med opbakning.

Det har efterladt GN uden løsning på den for tiden skyhøje gæld, der kan vise sig at blive en endnu større hovedpine, når gælden skal refinansieres.

– Vi imødeser kommentarer om selskabets kapitalstruktur i kølvandet på den aflyste kapitaludvidelse. Med en nettorentebærende gæld på 15 mia. kr. og en gearing, der ligger markant over GN’s langsigtede målsætning, vil selskabets tanker om kapitalstrukturen være under lup, skriver Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank, i en optakt.

Ved den ordinære generalforsamling i marts, hvor der alligevel ikke blev anledning til at stemme om en kapitaludvidelse, var blandt andet ATP inde på, at en eventuelt mindre kapitaludvidelse kunne være en mulig løsning.

Andre varme emner i forbindelse med GN’s kapitalsituation har været et frasalg af eksempelvis høreapparatselskabet GN Hearing eller en fusion med en anden aktør i branchen. Her har særligt ligeledes danske Demant været nævnt som et varmt emne.

DEMANT-OPJUSTERING PEGER PÅ STÆRK AMERIKANSK START

I sidste uge opjusterede netop Demant sine forventninger på baggrund af en stærk start på året inden for specielt engrossalget af høreapparater.

Selv om en god del af den store organiske vækst hos Demant givetvis relaterer sig til vundne markedsandele, indikerer meddelelsen også en noget bedre start for markedet, end der blev lagt op til i GN’s årsregnskab.

– GN Hearing annoncerede i forbindelse med årsregnskabet i februar, at den organiske vækst i første kvartal ventes at lande i helårsprognoseintervallet på 2-8 pct. Helårsprognosen bygger på antagelsen om moderat markedsvækst. Set i lyset af udviklingen for konkurrenten Demant forventer vi, at GN Hearing kommer bedre ud af kvartalet end annonceret i forbindelse med årsregnskabet, skriver Søren Løntoft Hansen.

Han venter en organisk vækst på 9 pct. for GN Hearing i første kvartal, hvilket er et godt stykke over konsensus om 7,9 pct. blandt 19 analytikere adspurgt af GN selv før regnskabet.

Det hører dog med til historien, at estimaterne er indsamlet før Demants opjustering og dermed måske ikke er helt retvisende.

SVÆR START FOR AUDIO KAN BEDRES AF LET SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG

For headsetselskabet GN Audio, der finansielt set er storebror i GN-koncernen, ser markedsvilkårene fortsat vanskelige ud, og GN Audio selv har da også flaget i årsregnskabet, at den organiske vækst i første kvartal ventes at blive negativ.

For hele året venter selskabet desuden en organisk vækst på minus 10 pct. til plus 5 pct.

Understøttende for den rapporterede udvikling i første kvartal bør det dog også være, at sammenligningsgrundlaget er lettere end normalt efter et første kvartal 2022 med betydelige vanskeligheder med forsyningskæderne, der var med til at give en negativ organisk vækst på 30 pct. i de første tre måneder af sidste år.

– Vi estimerer en organisk vækst på minus 4 pct. for GN Audio og en samlet omsætning på 2459 mio. kr. i første kvartal, skriver Søren Løntoft Hansen.

Konsensus blandt analytikerne er en organisk vækst på minus 5,0 pct. og en omsætning på 2433 mio. kr.

Tabel over analytikernes forventninger til GN’s regnskab for første kvartal:

Mio. kr.

Q1 ’23(e):

Q1 ’22:

FY ’23(e):

FY ’22:

Omsætning

3908

3859

18.675

18.687

– Audio

2433

2522

12.083

12.460

– Hearing

1475

1337

6592

6227

Organisk vækst (%)*

-0,5

-21

0,8

-3

– Audio*

-5,0

-30

-1,9

-7

– Hearing*

7,9

2

6,3

5

Justeret EBITA

144

264

2109

2166

– Audio

145

364

1516

1759

– Hearing (kerneforretning)

86

26

941

786

Justeret EBITA-margin (%)

1,4

6,8

9,7

11,6

– Audio

5,9

14,4

12,5

14,1

– Hearing (kerneforretning)

3,1

2,0

14,9

13,1

Resultat før skat

N/A

-227

N/A

725

Nettoresultat -112

-178

766

570

(e) = gennemsnitsestimater indsamlet blandt op til 19 analytikere af GN selv før regnskabet.

* = tallene for organisk vækst er i GN’s regnskaber afrundet til hele tal. Derfor er der ingen decimaler i væksttallene for første kvartal 2022 og hele 2022.

Regnskabet for første kvartal fra GN ventes offentliggjort torsdag den 27. april klokken cirka 7.00.

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank