Den amerikanske stormagasinskæde Macy’s lægger godt fra land mandag, hvor aktien stiger 4,5 pct. til 18,25 dollar i formarkedet.
Plusset kommer, efter JP Morgans analytiker, Matthew Boss, har hævet anbefalingen af aktien til “overvægt” fra “neutral”. Kursmålet er sat til 29 dollar, hvilket er over lukkekursen fra i fredags på 17,49 dollar. Det skriver Bloomberg News.
Den mere positive anbefaling følger et generationsskifte på ledelsesgangen, der blev meldt ud den 1. april. Her blev det fortalt, at den mangeårige administrerende direktør og bestyrelsesformand Jeff Gennette har planer om at lade sig pensionere efter 40 år, hvilket kommer til at ske til februar 2024.
– Det har været et privilegium at arbejde for Macy’s gennem 40 år. Jeg er stolt af det enestående , vi sammen har gjort, for at styrke Macy’s ved at gennemføre vores Polaris-strategi. Det har vi gjort under ændrede markedsvilkår og økonomiske udfordringer, siger Matthew Gennette i en pressemeddelelse.
Tony Spring, der har været direktør i Macy’s og bestyrelsesformand for datterselskabet Bloomingdale’s, kommer til at overtage roret.
Den nuværende og de kommende chef kommer til at arbejde side ved side frem til februar næste år, skriver Bloomberg News.
.\\˙ MarketWire