Green Hydrogen Systems har underskrevet en ordre om levering af et elektrolyseanlæg til den spanske industrigruppe Ercros, og det sender aktien op i den indledende børshandel fredag morgen.
Det oplyser selskabet i en meddelelse fredag morgen.
Ordren består af to elektrolyseanlæg fra A-serien med en samlet kapacitet på 0,9 megawatt og ventes leveret i 2024.
Med i ordren er idriftsættelse samt en flerårig serviceaftale, der blandt andet tæller vedligeholdelse og monitorering af anlægget.
Investorerne tager godt imod nyheden, og aktien stiger 14,9 pct. til 34,05 kr.
.\\˙ MarketWire







