Onsdag eftermiddag lander den tyske inflation, der er en god indikator for, hvordan eurozonens ser ud, når der kommer data herfra torsdag.
Inden da er der dog kommet forbrugerpriserne for den mest folkerige tyske delstat, Nordrhein-Westfalen, der i februar viser, at inflationen tiltager.
Den årlige vækst er på 8,5 pct. i februar fra 8,3 pct. i januar. Men i forhold til måneden før er stigningstakten 0,1 pct. mod 0,9 pct. i januar
Den foreløbelige opgørelse for hele Tyskland leveres først klokken 14, hvor økonomerne adspurgt af Bloomberg News venter en stigning i forbrugerpriserne på 8,5 pct. i februar sammenlignet med samme måned året før efter en inflation på 8,7 pct. i januar.
Ifølge Bloomberg News har forbrugerpriserne for Nordrhein-Westfalen ikke afveget mere end 0,45 pct.point fra de nationale forbrugerpriser i de seneste 20 år.
.\\˙ MarketWire







