Den israelske centralbank hæver renten med 50 basispoint til 4,25 pct., og dermed fortsætter den længste serie af ubrudte rentestigninger i flere årtier, idet centralbanken forsøger at bekæmpe inflationspresset.
Renteløftet er i øvrigt større end ventet af økonomerne, da ni ud af 13 adspurgte ventede et løft på 25 basispoint, mens de resterende fire ventede et løft på 50 basispoint, skriver Bloomberg News.
Det er ottende gang i træk, at Bank of Israel hæver renten, og den har allerede nået det højeste niveau siden 2008.
Efter rentemeddelelsen styrkes den israelske shekel en smule til 3,5567 per dollar fra 3,5602 shekel per dollar før meddelelsen.
.\\˙ MarketWire







