Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Italien udsteder tsunamivarsel efter tyrkisk jordskælv

MarketWire

mandag 06. februar 2023 kl. 6:34

Italien udsteder et varsel om en mulig tsunami som følge af et voldsomt jordskælv i Tyrkiet og beder folk ved kysten søge højere op.

Det skriver det italienske nyhedsbureau Ansa.

– Varslet indikerer, at det er muligt, at der er en alvorlig fare for folk, som befinder sig nær kysten, særligt i områder, som ligger lavt eller endda lavere end vandspejlet, skriver myndighederne ifølge Ansa.

– Selv en bølge på en halv meter kan skabe farlige oversvømmelser og meget stærk strøm.

Jordskælvet i Tyrkiet skete klokken 02.17. Det udløste en lang række efterskælv, som har fået adskillige bygninger i flere tyrkiske byer – men også i flere syriske byer – til at styrte sammen.

Flere end 100 mennesker er allerede mandag morgen meldt omkomne, og adskillige flere regnes stadig at være begravet i murbrokker.

Det italienske tsunamivarselscenter, CAT, skriver, at det løbende vurderer data fra italienske seismologer.

– Nødberedskabet i samarbejde med INGV, Ispra og SNPC (italienske myndigheder, red.) fortsætter med at oplyse om udviklinger i hændelsen, skriver Italiens beredskabsstyrelse i en pressemeddelelse.

Omkring klokken 05.00 er der langtfra overblik over situationen, men dødstallene stiger fortsat i både Tyrkiet og Syrien. Mindst 53 er døde i Tyrkiet, melder myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP, og tallet ventes at stige.

Også i Syrien er der døde. Mindst 42 er døde på tværs af tre regioner i Syrien ifølge statsmedier. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I flere provinser i Tyrkiet er der mange kollapsede bygninger. Det gælder både Osmaniye-provinsen, Diyarbakir-provinsen og Malatya-provinsen. I sidstnævnte er mindst 140 bygninger styrtet sammen, oplyser guvernør Hulusi Sahin ifølge nyhedsbureauet AP.

Jordskælvet ramte i en dybde af cirka 17,9 kilometer i nærheden af byerne Gaziantep og Osmaniye ifølge Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS). Det indtraf klokken 02.17 dansk tid.

/ritzau/

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank