Den japanske arbejdsløshed steg efter japanske forhold markant i marts, hvor ledigheden er opgjort til 2,8 pct. mod 2,6 pct. i februar.
Det fremgår af data fra myndighederne i Tokyo fredag.
Økonomerne havde estimeret arbejdsløsheden til 2,5 pct. i marts, ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.
Efterspørgslen efter arbejdskraft var vigende, idet forholdet mellem job og jobansøgninger lå på 1,32 i marts mod 1,34 i februar.
Økonomerne havde ventet et forhold mellem job og ansøgninger på 1,34.
/ritzau/FINANS