Ejeren af den japanske tøjproducent, Fast Retailing, planlægger at hæve de japanske medarbejderes løn helt op til 40 pct. for at løfte kompensationsniveauet til det samme, som tilbydes i Europa og USA.
Det skriver Nikkei Asia.
Forhøjelsen, som vil øge koncernens samlede lønomkostning med 15 pct., er designet til at lette udstationering af personale fra Japan til udlandet og omvendt.
Tiltag fra verdens tredjestørste tøjfabrikant kan få flere japanske virksomheder til at følge trop i jagten efter globale talenter.
Samtidig passer det godt i regeringens økonomiske strategi, hvor premierminister Fumio Kishida har opfordret erhvervssektoren til at hæve lønningerne med mere end inflationen i de årlige overenskomstforhandlinger, der foregår til foråret.
.\\˙ MarketWire







