Svindende pessimisme om verdensøkonomien vil i løbet af 2023 medvirke til at sende dollar på retræte.
Det vurderer Jyske Bank i en valutaanalyse tirsdag.
Banken peger på, at dollar traditionelt storstrives, når verdensøkonomien er knæ. Men markedet har allerede indregnet et ekstremt negativt verdenssyn i sin værdiansættelser, og derfor kan 202wizzni top
3 blive året, hvor dollar foretager en U-vending.
– Både Jyske Banks makroøkonomiske og pengepolitiske prognoser for euroområdet og USA signalerer, at 2023 vil udvikle sig mindre negativt end finansmarkedets negative fremtidssyn observeret i efteråret. Altså et 2023- scenarie i disfavør af US dollaren, og den tendens bliver understøttet af en langsigtet overvurderet prisfastsættelse af dollar, skriver Jan Bylov og Morten Hassing Povlsen, valutastrateger i Jyske Bank, i analysen.
De venter, at euro vil ligge i 1,03 dollar i første kvartal mod i dag 1,07 dollar. Mod slutningen af året spår Jyske Bank-strategerne en eurokurs på 1,15 dollar, eller 6,47 kr.
I dag koster en dollar 7,05 kr.
Risikoscenariet i forhold til Jyske Banks estimat er, at 2023 i virkeligheden “viser sig langt værre end det ekstremt negative scenarie”, der blev indregnet på finansmarkederne i løbet af efteråret 2022.
Ender den økonomiske udvikling med at overraske negativt, hvilket Jyske Bank ikke anser for særligt sandsynligt, vil dollar kunne blive styrket til op mod 0,85 dollar per euro, eller omkring 9 kr. for en dollar.
Euroens historiske lavpunkt blev nået tilbage i 2000 og er 0,8320 dollar.
.\\˙ MarketWire







