Kreditbanken er kommet gennem årets første ni måneder med en fin fremgang i kerneforretningen. Dog har de markante rentestigninger på obligationsmarkedet gjort ondt og kostet mere end 40 mio. kr.
Det viser bankens regnskab onsdag eftermiddag.
Der var vækst i kerneforretningen, hvor rente- og gebyrindtægterne voksede til 167,6 mio. kr. fra 149,1 mio. kr. i samme periode året forinden.
Dog trækker kursreguleringer betragteligt ned, da denne post i perioden udgjorde en udgift på 40,7 mio. kr. mod en indtægt på 4,8 mio. kr. sidste år.
– Ændringen skyldes primært rentestigninger på obligationsmarkedet i 202, skriver banken.
Samtidig voksede bankens udgifter til personale og administration, og landede i de første ni måneder 8,9 mio. kr. højere end sidste år.
Det skyldes højere omkostninger til medarbejdere og it, oplyser banken.
Derudover var der i perioden en indtægt fra tilbageførsel af nedskrivninger på udlån og tilgodehavende på 0,1 mio. kr. mod en indtægt samme periode året forinden på 20,8 mio. kr.
Det kostede alt i alt en tilbagegang på bundlinjen, der faldt til 29,6 mio. kr. fra 73,9 mio. kr. sidste år.
Kreditbanken fastholder forventningen til et resultat før skat i 2022 på 40-60 mio. kr.
Tabel over Kreditbankens regnskab for første ni måneder af 2022:
Mio. kr.
9M 2022
9M 2021
FY 2021
Netto rente- og gebyrindtægter
167,6
149,1
199,3
Kursregulering
-40,7
5,0
9,8
Nedskrivninger på udlån
-0,1
-20,8
17,4
Resultat før skat
36,7
93,1
116,7
Resultat efter skat
29,6
73,9
92,5
Kreditbankens forventninger til 2022:
Mio. kr.
9M 2022
Ved 9M 2022
Før 9M 2022
Res. før skat
40-60 40-60
60-80
.\\˙ MarketWire







