Lollands Bank opjusterer sine forventninger til 2023 til et resultat før skat på 65-75 mio. kr. fra tidligere forudset 50-60 mio. kr.
Det fremgår af en børsmeddelelse fra banken.
Også basisindtjeningen ventes nu at lande på 65-75 mio. kr. mod tidligere 50-60 mio kr.
– Opjusteringen kan henføres til et bedre billede af den forventede indtjening i 2023 end antaget ved den seneste udmelding i februar måned 2023, som følge af det stigende renteniveau og en fortsat god tilgang af nye kunder, begrunder banken.
Den peger på, at prognosen for 2023 fortsat er forbundet med usikkerhed særligt relateret til kursreguleringer af værdipapirer og omfanget af nedskrivninger på bankens udlån og garantier.
Lollands Bank kommer med regnskab for første kvartal den 10. maj.
.\\˙ MarketWire