Mærsk har torsdag morgen aflagt regnskab for tredje kvartal. Her er overblikket over de vigtigste punkter for regnskabet.
* Indtjeningen steg for 16. kvartal i træk og resultatet efter skat landede i tredje kvartal på 8911 mio. dollar mod 5461 mio. dollar året forinden. Det var også højere end de 8237 mio. dollar, som analytikerne havde ventet. Driftsresultatet, EBITDA, steg til 10.862 mio. dollar mod 6943 mio. dollar sidste år og et analytikerestimat på 10.039 mio. dollar.
* Mærsk fastholder forventningerne til året og ser et underliggende driftsoverskud før af- og nedskrivninger (EBITDA) på cirka 37 mia. dollar. Til gengæld venter rederiet et fald i efterspørgslen på containerfragt på mellem 2 og 4 pct. i år mod tidligere ventet minus 1 til plus 1 pct. På grund af den store usikkerhed i den globale økonomi er det blevet mere sandsynligt, at efterspørgslen lander i den lave ende af intervallet.
* Mærsks største forretningsområde, Ocean, klarede sig bedre end ventet målt på driften, EBITDA, der steg til 9924 mio. dollar mod 6251 mio. dollar året forinden. Samtidig steg fragtraterne til 5046 dollar per fyrrefodscontainer fra 3561 dollar året før, mens den gennemsnitlige brændstofpris steg til 895 dollar per fyrrefodscontainer fra 504 dollar i tredje kvartal 2021.
* Mærsk-koncernens havneforretning, der går under navnet Terminals, tjente mere på driften i tredje kvartal 2022 end tidligere. Divisionen leverede et driftsoverskud før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 391 mio. dollar i kvartalet fra 378 mio. dollar året før.
* Også logistikforretningen, der er et af koncernens store satsningsområder, kunne præstere en stigende indtjening. Logistics & Services landede et driftsoverskud på 394 mio. dollar fra 267 mio. dollar. Her havde analytikerne ventet 373 mio. dollar.
Tabel over A.P. Møller-Mærsks regnskab for tredje kvartal af 2022:
Mio. dollar
Q3 ’22
Q3 ’22(e):
Q3 ’21:
FY ’22(e):
FY ’21:
Omsætning
22.767
22.000
16.612
81.393
61.787
– Ocean
18.018 17.352
13.093
65.114
48.232
– Logistics & Services
4182 3900
2601
13.923
9830
– Terminals
1117 1618
1027
6573
4000
EBITDA
10.862 10.039
6943
36.983
24.036
– Ocean
9924 9359
6251
33.806
21.432
– Logistics & Services
394 373
267
1384
907
– Terminals
391 380
378
1655
1455
Resultat før skat
9174 8404
5674
30.210
18.730
Nettoresultat
8911 8237
5461
29.103
18.033
(e) = estimater indsamlet af Bloomberg News blandt op til 22 analytikere. Tallene er trukket den 31. oktober.
*Tal for Terminals & Towage.
A.P. Møller-Mærsks forventninger til 2022:
Mia. dollar Ved Q3 ’22:
Ved Q2 ’22:
2/8:
Ved Q1 ’22:
26. april:
Ved FY’21:
EBITDA Cirka 37
Cirka 37
cirka 37
cirka 30
cirka 30
cirka 24
.\\˙ MarketWire







