Den japanske bilproducent Mazda slutter sig til koret af globale bilproducenter med en plan om at bruge omkring 1500 mia. yen (10,6 mia. dollar) frem til 2030 på overgangen til elkøretøjer. Det skriver Nikkei Asia tirsdag
Virksomheden vil slå sig sammen med den kinesisk ejede bilbatteriproducent Envision AESC Group for at sikre batterier og øge el-produktionen på deres fabrikker i Japan.
Mazda følger i fodsporerne af Toyota og andre, der har planer om store investeringer i elbiler, hvor batterier er et centralt fokus, da batterier tegner sig for omkring 30 pct. af produktionsomkostningerne for elbiler.
Mazda vil købe elbil-batterier fra Envision AESC i samarbejde med den Toyota-tilknyttede Prime Planet Energy & Solutions.
Envision AESC har også modtaget investeringer fra Nissan Motor.
Mazda planlægger også et samarbejde med den japanske elektronikkoncern ROHM om halvledere til komponenter, der bruges i EV-drevenheder.
Mazda vil øge udviklingen af specifikke karosserier og e-aksler – der svarer til motoren i en konventionel bil – for for alvor at lancere elbiler i sidste halvdel af 2020’erne.
.\\˙ MarketWire







