Inflationen i USA har for nu toppet, og den amerikanske økonomi er nu i recession “på enhver tænkelig måde.”
Sådan lyder konklusionen fra Michael Burry, der er stifter af investeringsselskabet Scion Asset Management og måske især kendt for at have forudset boligboblen i USA, der førte til finanskrisen i 2008 og 2009.
I et tweet skriver Michael Burry, at selv om inflationen vurderes at have toppet i sin nuværende cyklus, vil stimulus fra den amerikanske regering igen puste til forbrugerpriserne på et senere tidspunkt.
– Inflationen har toppet. Men det er ikke den sidste top i denne cyklus. Vi vil sandsynligvis se lavere forbrugerpriser – måske negative i andet halvår af 2023, og USA er i recession på enhver tænkelig måde. Federal Reserve (USA’s centralbank, red.) vil sænke renten, og regeringen vil støtte. Og vi vil have et nyt inflationshop. Det er ikke svært, konkluderer han.
Michael Burry forudså tilbage i september, at bunden ikke var nået for aktiemarkedet, og i andet kvartal droppede Scion Asset Management alle aktier med undtagelse af fængselsoperatøren Geo Group.
.\\˙ MarketWire







