Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Nævningeting frifinder Elon Musk for ansvar i sag om Tesla-tweet

MarketWire

mandag 06. februar 2023 kl. 6:34

Et nævningeting i USA har afgjort, at Teslas administrerende direktør, Elon Musk, ikke er ansvarlig i en sag om svindel på grund af et tweet, han udsendte om elbilproducenten i 2018.

Sagen har kørt ved en domstol i San Francisco og drejer sig om et tweet, hvori Musk skrev, at han overvejede at afnotere Tesla for 420 dollar per aktie.

Budskabet udløste udsving på Teslas aktiekurs, hvilket kostede aktionærer mange penge.

Flere havde derfor lagt sag an mod Elon Musk og krævet milliarder af dollar i erstatning.

Musk selv var hurtig til at reagere på afgørelsen, der faldt fredag amerikansk tid.

– Gudskelov har folkets visdom sejret.

– Jeg er dybt taknemmelig for nævningetingets enstemmige afgørelse om uskyld, skriver Elon Musk på Twitter.

Han refererer til sagen som “420-sagen om at privatisere Tesla”.

Nævningene brugte to timer på at votere, før de var klar med en afgørelse.

Under retssagen har advokaten Nicholas Porritt, der repræsenterer flere af aktionærerne, hævdet, at Musk valgte kursen på 420 dollar “som en joke”.

Men det har Musk afvist.

– Vi er skuffede over dommen og overvejer de næste skridt, udtaler Nicholas Porritt i en erklæring efter afgørelsen.

Teslas aktier steg 1,7 procent i kølvandet på dommen.

– Et mørkt kapitel er nu lukket for Tesla og Musk, siger analytiker fra investeringsselskabet Wedbush Dan Ives.

En række Tesla-investorer havde ifølge Ives frygtet, at et nederlag til Elon Musk i retten ville have tvunget ham til at sælge flere Tesla-aktier.

Elon Musk har under retssagen kaldt det “skandaløst”, at han var blevet anklaget for svindel.

Sidste år gennemførte Musk et langstrakt og meget omtalt køb af Twitter. Han betalte 44 milliarder dollar for det sociale medie. Det svarer til cirka 300 milliarder kroner.

Siden da har rigmanden været i vælten for sin håndtering af mediet.

Han valgte blandt andet relativt hurtigt at fyre cirka halvdelen af Twitters i alt 7500 ansatte.

/ritzau/Reuters

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Udløber snart
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank