Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Netcompanys topchef glad for væksten i udlandet

MarketWire

torsdag 04. maj 2023 kl. 9:49

Netcompany har leveret et solidt regnskab med vækst på alle markeder, hvor især væksten i udlandet bør fremhæves.

Det fortæller Netcompanys administrerende direktør, André Rogaczewski, til MarketWire efter regnskabet for første kvartal.

– Vi har fået en rigtig god start på året. Alt i alt er jeg meget tilfreds med det her første kvartal, fortæller topchefen, der pointerer, at der er vækst på alle markeder.

Specifikt er André Rogaczewski glad for væksten på Netcompanys nye markeder uden for Danmark og heriblandt især væksten i Storbritannien samt i den opkøbte Intrasoft-forretning.

Det 235 mio. euro store opkøb af Intrasoft, der blev gennemført 1. november 2021, fik i første kvartal en vækst på 21 pct. i omsætningen og en margin på 11,6 pct.

– Det viser, at vores internationale satsninger virker, forklarer Netcompanys topchef.

I Storbritannien, hvor den danske it-koncern købte en virksomhed for fem år siden, har Netcompany leveret en omsætningsvækst på 22,9 pct. med en justeret EBITDA-margin på 20,1 pct.

På den anden side af Nordsøen har Netcompanys forretning traditionelt haft en lavere margin, men nu er it-selskabet ifølge André Rogaczewski så småt ved at have samme marginer som i Danmark, hvor den i første kvartal blev reduceret kraftigt til 21,5 pct. fra 28,9 pct.

Netcompany havde i forbindelse med årsregnskabet flaget for, at 2023 ville blive præget af lavere marginer, da der var forventet pres fra højere vækst på lavmarginmarkeder sammenlignet med Danmark, hvor koncernen traditionelt har haft den højeste margin.

– Det er helt naturligt, når du vokser og fylder aktiviteter uden for Danmark, hvor marginen er lavere. Så vil den samlede margin blive udhulet en smule, forklarer Netcompanys administrerende direktør, der er glad for at se, at koncernen kommer godt med uden for landets grænser.

På trods af usikre tider er it-selskabets topchef også glad for, at kunderne betaler deres regninger til tiden.

– Vi har en fri pengestrøm, der går op med 180 pct. Det betyder, at man har en god likviditet i virksomheden og at man kan betale af på den gæld man eventuelt må have samt, at man står sundt og stærkt, forklarer André Rogaczewski.

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank