Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Ni lande vil fordoble strøm fra havvind i Nordsøen

MarketWire

mandag 24. april 2023 kl. 17:55

Ni lande – heriblandt Danmark – er enige om at fordoble mængden af strøm fra havvind i Nordsøen.

Det fastslår Belgiens premierminister, Alexander De Croo. Udmeldingen kommer mandag på et pressemøde i forbindelse med Nordsøtopmødet i den belgiske kystby Oostende.

– Vi viser, at klimakrisen kan adresseres. Og vi skaffer billigere energi til forbrugere og virksomheder, siger Alexander De Croo.

Den nye målsætning betyder, at de ni lande samlet set vil opføre kapacitet til 130 gigawatt havvind i 2030. Og 300 gigawatt i 2050.

Der er en fordobling i forhold til den målsætning, som fire lande – Danmark, Tyskland, Holland og Belgien – opstillede på Nordsøtopmødet i Esbjerg sidste år.

Her var statsminister Mette Frederiksen (S) vært. Hun ser stort potentiale i udvidelsen af kredsen af lande omkring Nordsøen, som vil opføre havvindmøller og forbinde energiproduktionen, så strømmen kan fordeles til forbrugere og virksomheder.

Og det vil lykkes at omsætte den ambitiøse erklæring i praksis, mener Mette Frederiksen:

– Vi sætter fart på den grønne omstilling. Den danske regering har for nylig fordoblet havarealet, som er udlagt til havvind, så vi kan nå målet, siger Mette Frederiksen.

Ud over de ni lande var også EU-Kommissionen repræsenteret ved formand Ursula von der Leyen på mødet. Hun fastslår, at målsætningen vil have stor betydning for EU’s samlede mulighed for at nå klimamålene.

– EU har for nylig hævet målet for, hvor meget strøm, der skal komme fra vedvarende energi fra 32 procent til mere end 42 procent i 2030. Så jeg hilser erklæringen velkommen. Det vil give os vind i sejlene til at indfri vores klimamål, siger Ursula von der Leyen på pressemødet.

/ritzau/

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.