Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

NKT/CEO: Kan ikke være tilfreds med udviklingen i Applications

MarketWire

onsdag 16. november 2022 kl. 10:46

For andet kvartal i træk skuffer udviklingen i NKT’s Applications-forretning, som omfatter koncernens lav- og mellemspændingskabler, i forhold til analytikerens forventninger.

Selskabet kan kun med forsinkelse få kompenseret for stigende inputomkostninger, og inden for kabler til byggeriet oplever NKT en yderligere opbremsning.

I fjerde kvartal venter NKT’s administrerende direktør, Alexander Kara, dog et bedre resultat i Applications efter det skuffende tredje kvartal.

– I Applications har vi set modvind fra stigende inputomkostninger. Jeg kan selvfølgelig ikke være tilfreds med resultatet i Applications. Markedet er ekstremt volatilt, hvis du ser på inputomkostningerne. Men i fjerde kvartal venter vi et bedre resultat, siger Alexander Kara i et interview med MarketWire.

Bedringen i fjerde kvartal vil være drevet af prisjusteringer.

– Vi ser en effekt af prisjusteringer over for kunderne, og vi har også drøftelser med vores leverandører om få bedre vilkår, men der er altid en forsinkelse fra en aftale med en kunde indtil det får effekt.

– Vi har naturligvis set oktober-tallene, og her ser jeg en vis forbedring. Så fjerde kvartal vil blive bedre, men lad os se, hvor vi ender, siger Alexander Kara.

Omsætningen i Applications steg i tredje kvartal organisk med 7 pct. til 129 mio. euro drevet af prisjusteringer, mens volumener udviklede sig negativt.

Da NKT kun delvist formåede at få kompenseret for det højere omkostningsniveau faldt det operationelle driftsresultatet med 6,6 mio. euro til 2,4 mio. euro.

Det var noget under analytikernes forventninger om et operationelt driftsresultat på 4,8 mio. euro.

OPBREMSNING I BYGGERIET

På efterspørgselssiden er Applications-forretningen hårdt ramt af en opbremsning inden for byggeriet, og markedet for bygningskabler og andre konstruktionsbaserede 1kV-elkabler svækkedes i tredje kvartal.

Det udmøntede sig i en lavere omsætning inden for bygningskabler for NKT i perioden – særligt som følge af lavere salg i Polen og Tyskland.

Hvornår den del af markedet bliver bedre for NKT er svært at spå om, men der kan gå noget tid endnu, vurderer NKT-topchefen.

– Jeg tror ikke, at det vil være overstået det næste kvartal – mest sandsynligt vil recessionen fortsætte i nogen tid. Det ville være for naivt at tro, at det kun er et eller to kvartaler.

– Men så må vi finde andre muligheder for at kompensere for nedgangen på det område, siger Alexander Kara.

Mens opbremsningen i byggeriet rammer hårdt, så kan NKT omvendt glæde sig over, at efterspørgslen efter mellemspædingskabler holdt sig på et højt niveau i tredje kvartal.

Det er positivt påvirket af elektrificeringen af samfundet, og dette segment har været hoveddrivkraften for omsætningsudviklingen i tredje kvartal.

Telekommunikationsmarkedet bidrog også positivt til vækst i Applications i tredje kvartal – drevet af udrulningen af 5G-netværk.

.\\˙ MarketWire

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank