Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Novo/Jyske: Vinderstime kan skyldes fedmehåb

MarketWire

torsdag 01. december 2022 kl. 15:03

Novo Nordisk har torsdag sat kurs mod lukkerekord for tredje børsdag på stribe, efter at oplysninger tidligere på ugen indikerede, at Novos køreplan for relanceringen af vægttabsmidlet Wegovy i USA ser ud til at holde.

Aktien stiger for femte børsdag på stribe og den niende ud af de seneste ti børsdage – denne gang med 1,1 pct. til 893,40 kr.

Dermed har medicinalkæmpens markedsværdi netop passeret 2000 mia. kr. fraregnet selskabets store beholdning af egne aktier.

– Der er ikke umiddelbart nogen specifik årsag til stigningen.

– Men det kan sagtens være meldingerne om, at produktionen af Wegovy vil komme op i gear igen, og at Novo vil kunne udrulle Wegovy, der løfter aktien. Det vil jo give Novo et boost, når Wegovy kommer i gang igen, siger senioranalytiker i Jyske Bank Henrik Hallengreen Laustsen til MarketWire.

Han sigter dermed til en tilbagemelding fra den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, til Novo Nordisks belgiske underleverandør, Catalent, tidligere på ugen.

Her blev Catalent bedt om at ordne nogle mangler, der blev opdaget under en inspektion i august, men myndighederne ser ikke ud til at ville kræve, at produktionen stoppes, hvilket ellers har været en bekymring i dele af aktiemarkedet trods Novos forsikringer om, at tidsplanen ville holde.

Selv fastholdt Novo i forbindelse med sit seneste kvartalsregnskab i oktober, at det regner med at vende tilbage med alle doser på det amerikanske marked mod slutningen af i år og vil have kommercielle aktiviteter i fuld gang, når kalenderen viser 2023.

ET ÅR MED PROBLEMER

Novos leveringsproblemer opstod kort før jul sidste år, hvor Catalent kom i de amerikanske sundhedsmyndigheders søgelys på grund af problemer forbundet med “god fremstillingspraksis” på en fabrik i Europa. Underleverandøren måtte derfor midlertidigt stoppe produktionen, men den kom op at køre igen i løbet af foråret.

Siden har Catalent produceret til lager.

Imidlertid fik Catalent igen påpeget fejl af de amerikanske sundhedsmyndigheder i efteråret i et såkaldt “483 letter”, og det fik efterfølgende blandt andet børshuset Jefferies til at spekulere i, at Novos planlagte relancering af Wegovy i starten af 2023 kunne være i fare. Men dette ser altså ikke ud til at være tilfældet oven på de seneste meldinger fra FDA.

Wegovy solgte i tredje kvartal for 1157 mio. kr. og ventes at blive en af Novos væsentligste vækstmotorer i de kommende år. I 2023 estimerer analytikere en salgsvækst på 182 pct. til 16 mia. kr. fra cirka 5,7 mia. kr. i 2022, viser de seneste estimater indsamlet af Novo op til regnskabet for tredje kvartal.

I 2024 ventes Novos salg af Wegovy at passere 26 mia. kr.

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Teamleder og medarbejdere til Koncernstyring og Tilsyn i Fødevareministeriet
København

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank