Transportkoncernen NTG melder i regnskabet for tredje kvartal om stærke resultater i begge sine divisioner.
Samlet øgede selskabet omsætningen med 50,9 pct. til 2,8 mia. kr., hvoraf den organiske vækst var på 17,1 pct.
– Den organiske vækst er primært drevet af prisforhøjelser i lyset af stigende inputaktoromkostninger introduceret sent i 2021 og 2022 inden for Road & Logistics-divisionen, skriver NTG.
I selskabets største division, Road & Logistics, var den organiske vækst i tredje kvartal på 20,7 pct., mens divisionen Air & Sea havde en noget mindre organisk vækst på 7,1 pct.
Koncernens justerede driftsresultat, EBIT, steg til 209,3 mio. kr. fra 142,6 mio. kr. i samme periode sidste år.
Mens der er stor fremgang på de centrale regnskabsposter, så er der i kvartalet også sket noget med markedsdynamikkerne, som er blevet påvirket af svækkede makroøkonomiske udsigter, og en inflation, der udhuler forbrugernes realindkomster.
Desuden er ophobninger i forsyningskæderne blevet reduceret.
– Det udfordrende forretningsmiljø påvirkede forbrugere og kunder på tværs af forskellige industrier, og transportaktiviteten afkøledes generelt, skriver NTG om udviklingen på sine markeder.
NTG fastholder dog forventningerne til hele året om et omsætning på 9,7-10,0 mia. kr. og et justeret driftsresultat, EBIT, på 700-750 mio. kr.
Tabel over Nordic Transport Groups regnskab for tredje kvartal af 2022:
Mio. kr. Q3 2022
Q3 2021
FY 2021
Omsætning 2821,3 1.869,5
7.301,9
EBITDA f.s.p. (justeret EBITDA) 266,1
187,3
699,1
EBIT f.s.p. (justeret EBIT) 209,3
142,6
542,0
Resultat før skat 209,2
130,7
477,4
Nettoresultat 159,5
109,8
385,3
Nordic Transport Groups forventninger til 2022:
Mio. kr.
Ved Q3 2022
Før Q3 2022
Omsætning 9700-10.200
9700-10.200
Justeret EBIT
700-750
700-750
.\\˙ MarketWire







