Den amerikanske inflation aftog i januar endnu en gang, men ikke helt i det tempo som analytikerne havde ventet. Det er dog navnlig underindekset for boliger, der trækker op, og den del ventes at falde snart.
De amerikanske forbrugerpriser steg med 6,4 pct. i januar i forhold til samme måned året før. Økonomerne havde ifølge et Bloomberg-estimat ventet en stigning på 6,2 pct.
Samtidig steg kerneforbrugerpriserne, der fraregner fødevare- og energipriserne, 5,6 pct. i juli i forhold til et år forinden. På månedsbasis steg kerneforbrugerpriserne med 0,4 pct.
Ifølge Frederik Engholm, der er chefstrateg hos Nykredit Markets, er der til en vis grad tale om en teknikalitet.
– De friske inflationstal fra januar baserer sig på nye vægte for forbruget. Det betyder, at der er nu bliver lagt mere vægt på blandt andet boligomkostninger, som er blandt de dele af kerneinflationen, som stiger ret kraftigt. Dermed medvirker dette halvtekniske element til at trække op i inflationen, i forhold til en situation hvor vægtene havde været uændrede, skriver Frederik Engholm.
Det ændrer dog ifølge Frederik Engholm ikke på, at især serviceindekset fortsat er højt.
– Der har blandt flere ledende medlemmer i Federal Reserve været meget fokus på serviceprisinflationen – og særligt udviklingen i servicepriserne eksklusiv boligomkostninger. Det skyldes, at boligomkostningerne reagerer ganske trægt, og vi med ret stor sikkerhed ved, at prisudviklingen her vil aftage. Men kigger vi på den resterende del af servicepriserne, så ligger inflationen stadig ganske højt og er ikke faldet nævneværdigt siden toppen, lyder det fra Nykredits chefstrateg.
Også hos Danske Bank ser cheføkonom Las Olsen små tegn på, at lønpresset har sat sig i forbrugerpriserne.
– Dykker man længere ned, så er indekset for tjenester eksklusive husleje og sundhed steget 0,65 pct mod 0,35 pct. i december, og det kan godt være noget, der skaber lidt mere bekymring for inflationen fremadrettet, skriver Las Olsen i en kommentar.
Selvom inflationen nu er aftaget syv måneder i træk, og den amerikanske økonomi fortsat kan fremvise stærke nøgletal og et solidt arbejdsmarked, vurderer Las Olsen ikke, at der endnu er grund til at være alt for lettet.
– Inflationen er faldet mere i USA end i Europa, godt hjulpet af energipriserne, men inflationsproblemet er stadig ikke løst. Priser, der stiger en halv pct. om måneden, passer ikke til en målsætning om 2 pct. inflation om året, skriver han.
– Netop det stramme arbejdsmarked er helt klart noget, der bekymrer centralbanken, for det betyder pil opad for lønningerne og dermed også for priserne, i hvert fald de priser, der indeholder et stort element af arbejdskraft, lyder det videre.
Derfor er Las Olsen ikke helt sikker på, om den amerikanske centralbank allerede i år vil sænke renterne, som markedet ellers forventer.
– Der er næppe nogen tvivl om, at renten kommer til at blive sat yderligere op, men spørgsmålet er, om den kan blive sat ned igen allerede senere i år, som markedet forventer. Renteniveauet er højere, end hvad man kan kalde neutralt på længere sigt, men med det høje inflationspres er vi noget skeptiske over for, om vi kan gå den anden vej så hurtigt.
.\\˙ MarketWire
