Rederi- og logistikvirksomheden DFDS har i første kvartal af 2023 haft en omsætning, der var højere end i samme periode året før, mens også overskuddet voksede.
Her var fremgang på toplinjen drevet af fortsat tilbagevenden af passagerer samt højere priser i fragtforretningen for at kompensere for stigende energiomkostninger, mens også opkøb bidrog positivt.
Omsætningen i årets første kvartal landede på 6341 mio. kr. mod 5837 mio. kr. i samme kvartal af 2022.
Samtidig steg driftsresultatet (EBITDA) i kvartalet til 1007 mio. kr. mod 821 mio. kr. i samme periode sidste år.
Her var fremgang drevet af vækst i begge divisioner, oplyser rederiet.
Derudover realiserede selskabet et EBIT på 362 mio. kr. i kvartal mod 207 mio. kr. i første kvartal af 2022.
Overskuddet landede på 130 mio. kr. og var dermed bedre end i første kvartal sidste år, hvor DFDS realiserede et resultat efter skat på 114 mio. kr.
– Vores resultat for første kvartal var bedre end vi havde ventet. Vi holder dog fortsat skarpt øje med vores markeder, i takt med at vi fortsætter med at udvikle vækstmuligheder for at forbedre vores tilbud til kunderne, udtaler administrerende direktør Torben Carlsen i regnskabet.
Forventningerne til 2023 bliver fastholdt, og DFDS venter forsat et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) før særlige poster på 4,5-5,0 mia. kr. og en omsætningsvækst på niveau med den i 2022. Her landede væksten på 47 pct.
Tabel over DFDS’ regnskab for første kvartal af 2023: Mio. kr.
Q1 2023
Q1 2022
FY 2022
Omsætning
6341
5837
26.873 EBITDA
1007
821
4974 EBIT
362
207
2468
Nettoresultat 130
114
2019
DFDS’ forventninger til 2023:
Mia. kr.
Ved Q1
Ved Q4 EBITDA før særlige poster
4,5-5,0
4,5-5,0 Vækst i omsætning (pct.)
omkring 47
omkring 47
.\\˙ MarketWire