Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Opkøbsmuligheder gav Trygs afgående topchef lyst til et par år mere

MarketWire

mandag 30. januar 2023 kl. 14:02

Trygs afgående topchef, Morten Hübbe, havde egentlig sigtet efter et endnu tidligere exit fra direktionsgangen, men han ville ikke lade muligheden passere for at lægge hånd på det historiske opkøb af RSA’s skandinaviske aktiviteter i 2020.

– Jeg var vel for et par år siden ved at begynde at tage tilløb til, at det kunne være et tidspunkt at skifte på, og så dukkede muligheden op for at få opkøbet af Trygg-Hansa og Codan Norge til at ske. Der stod det pludseligt meget klart for mig, at hvis vi kunne lykkes med at få det til at ske, så kunne vi for alvor få bragt Tryg ind i en ny liga, siger Morten Hübbe i et interview med MarketWire.

Opkøbet medførte en betydelig markedsmæssig diversificering, hvilket viste sig klart i forbindelse med sidste uges regnskab for fjerde kvartal, hvor omkring 60 pct. af koncernens indtjening blev skabt uden for Danmark, efter at omkring 70 pct. historisk tidligere kom fra de danske aktiviteter.

– Det at få de her tre stærke ben at stå på her i Skandinavien i en markant større forretning, det er, synes jeg, en helt unik platform at få for Tryg. Det gav mig lyst til at bruge et par år mere på at få det til at ske, siger Morten Hübbe.

Morten Hübbe fratræder hos Tryg den 31. maj, men en overleveringsproces til den kommende topchef, Johan Kirstein Brammer, påbegyndes med det samme og intensiveres frem mod den 1. juni, som bliver Johan Kirstein Brammers første dag som CEO i Tryg-koncernen.

Johan Brammer har været i Tryg siden 2016 og siden 2018 været en del af koncernledelsen i Tryg som Chief Commercial Officer, CCO.

VISTE HURTIGT KÆMPE POTENTIALE

Ifølge Morten Hübbe viste Johan hurtigt sit potentiale, og forsikringskoncernens bestyrelsesformand, Jukka Pertola, gav i forbindelse med annonceringen af skiftet da også udtryk for, at Johan Brammer længe har stået øverst på bestyrelsens successionsliste.

Forud for sin ansættelse hos Tryg i 2016 havde Brammer arbejdet i en række andre industrier, men ikke med forsikring. Men han var ifølge Morten Hübbe “vanvittig dygtig og utrolig hurtig til at lære forsikring at kende.”

– Og meget, meget tidligt, mens han var direktør for Trygs privatforretning i Danmark, gjorde han en kæmpe forskel og satte for alvor fart på den kommercielle udvikling, fortæller Morten Hübbe.

Johan Brammer tog et hop op ad karrierestigen i 2018, hvor han blev en del af Trygs koncernledelse, og han fik dermed en kommerciel rolle for hele koncernens forretning i alle tre lande, der foruden Danmark er Sverige og Norge.

– Her kan man også se, at han formår at få fart på at skabe ny kommerciel retning og nye strategiske initiativer, nye digitaliseringsinitiativer, nye produkter – og det for hele forretningen. Der begynder han allerede at optræde på vores successionslister første gang.

– Så han har i en årrække stået øverst på listen i forbindelse med bestyrelsens årlige gennemgang af successionsberedskab, fortæller Morten Hübbe.

TO NYE ANSIGTER I DIREKTIONEN

I forbindelse med CEO-skiftet har Tryg også besluttet at udnævne to nye medlemmer af Trygs direktion. Også her er kandidaterne fundet internt.

Mikael Kärrsten, som har mere end 20 års erfaring fra forsikring, får titlen Chief Technical Officer, og det andet nye medlem af direktionen er Alexandra Bastkær Winther, som i dag er direktør for Alka Forsikring, som er en del af Tryg-koncernen.

Hun får titlen Chief Commercial Officer og overtager dermed Johan Kirstein Brammers hidtidige fokusområder i Trygs direktion.

Den sammensætning mener Morten Hübbe er “den helt optimale kombination” i forhold til at have en direktion med komplementære kræfter. Han nævner, at det nyudnævnte direktionsmedlem Mikael Kärssten er fra Sverige og har ligesom det mangeårige medlem af Trygs koncernledelse Lars Bondo levet hele deres arbejdsliv i forsikring.

– Og så har vi jo Johan Kirstein Brammer, CFO Barbara Plucnar Jensen og Alexandra Bastkær Winther, som har prøvet en række andre brancher, inden de kom til Tryg. Dermed når man kombinationen af klassisk forsikring og nytænkning og ideerne fra andre brancher, og jeg synes, at man får den bedste kombination af erfaringer og ideer.

– Dernæst vil jeg sige, at Johan har haft syv år til at blive virkelig, virkelig dygtig på forsikringsmaskinrummet. Det så vi jo blandt andet i Trygg-Hansa-opkøbet, hvor han spillede en absolut hovedrolle. Der får man virkelig makstestet maskinrummet og forståelsen, når man laver sådan et kæmpe opkøb – og det bestod han med bravour, siger Morten Hübbe.

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Udløber snart
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank