Ringkjøbing Landbobank oppræciserer sine indtjeningsforventninger efter en tilfredsstillende udvikling i både nettorente- og gebyrindtægterne.
Det fremgår af bankens regnskab for tredje kvartal af 2022.
Nettorenteindtægterne er i årets tre første kvartaler øget med 18 pct. til 1166 mio. kr. fra 988 mio. Den udvikling er banken meget tilfreds med.
Udviklingen skyldes, at der i forhold til ultimo september 2021 har været en stigning i udlånsmængderne på 24 pct. Udlånsstigningen er bredt funderet, og den relaterer sig både til nicherne og til retaildelen, oplyser banken.
Gebyrer, provisioner og valutaindtjening er også steget med 18 pct. til 772 mio. kr. Den udvikling er banken også tilfreds med, og den henføres blandt andet til et højt aktivitetsniveau.
Bankens udgift til tab og nedskrivninger i tredje kvartal blev på 0 mio. kroner mod 1 mio. kr. i såvel andet kvartal som første kvartal.
Som følge af de fortsat forværrede økonomiske udsigter har vi forøget bankens ledelsesmæssige skøn til tab og nedskrivninger med 47 mio. kr. i tredje kvartal. Det samlede ledelsesmæssige skøn udgør ultimo tredje kvartal herefter 746 mio. kr. mod 631 mio. kr. ved starten af året
Basisresultatet er i årets ni første måneder øget med 25 pct. til 1406 mio. kr., mens resultatet efter skat er øget til 1036 mio. kr. fra 875 mio. kr.
Ringkjøbing Landbobank oppræciserer forventningerne til 2022 til toppen af tidligere udmeldte intervaller.
Banken venter fortsat et basisresultat på 1600-1850 mio. kr. og et resultat før skat på 1550-1800 mio. kr., men nu i toppen af intervallerne.
Tabel for Ringkjøbing Landbobanks regnskab for tredje kvartal af 2022:
Mio. kr.
Q3 2022
Q3 2021 FY 2021
Netto renteindtægter
410
336
1356,8
Nedskrivninger på udlån
0
-13
-78,6
Basisresultat
486 394
1548
Resultat før skat
420 389
1538,1
Nettoresultat
329 302
1229,2
Ringkjøbing Landbobanks forventninger til 2022:
Mio. kr.
Ved Q3 2022 *)
Før Q3 2022
Basisresultat
1600-1800
1600-1850
Resultat før skat
1550-1800
1550-1800
*) Resultaterne ses nu i toppen af det udmeldte interval
.\\˙ MarketWire







