Det britisk-australske mineselskab Rio Tinto, der er verdens største inden for jernmalm, lander et svagere end ventet tredje kvartalsregnskab.
I forbindelse med regnskabet ser selskabet risiko for nedadgående efterspørgslen for branchen, efterhånden som den globale økonomi aftager.
Det skriver Bloomberg News.
– Råvarepriserne fortsætter den nedadgående tendens i løbet af kvartalet, og der er yderligere risiko for faldende efterspørgsel, fremgår det af regnskabet.
Mineselskabets jernmalmsforsendelser endte for kvartalet på 82,9 mio. ton, hvilket er 0,6 pct. mindre end året før. Her var estimatet fra analytikere ifølge Bloomberg 83,2 mio. ton.
Samtidig endte den samlede jernmalmproduktion på 84,3 mio. ton, hvilket var 1,2 pct. mere end i 2021.
Det var især aluminium- og kobbersegmenterne, der tyngede produktionsresultatet i tredje kvartal, skriver RBC-analytikere i et notat ifølge Bloomberg News.
Aluminiumproduktion endte på 759.000 ton, en nedgang på 1,9 pct. i forhold til samme periode året før, og her var ventet 775.901 ton.
Produktion af raffineret kobber var hos selskabet 54.100 ton, hvor skønnet var 60.134 ton.
Der er fortsat operationelle bekymringer med nye afbrydelser, der er blevet rapporteret i selskabets afdeling i Kitimat Canada og fortsatte problemer hos Kennecott, der er en afdeling i Utah.
Samtidig var politisk fremskyndet acceleration i Kina i infrastrukturudgifterne, bilsalget og eksport de vigtigste drivkræfter for væksten i kvartalet.
.\\˙ MarketWire







