Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

SAS beder konkursdomstol om lov til at jage investeringer

MarketWire

tirsdag 11. april 2023 kl. 6:34

Det skandinaviske flyselskab SAS vil officielt bede en amerikansk konkursdomstol om at godkende dets plan for at begynde at rejse kapital ved at finde nye investorer.

Det skriver flyselskabet i en pressemeddelelse natten til torsdag.

– Potentielle investorer kan afgive bud på at indtage en ledende position eller parres med andre investorer for at erhverve kapitalinteresser i det omstrukturerede SAS, skriver flyselskabet.

SAS har tidligere oplyst, at det søger at rejse i alt 9,5 milliarder svenske kroner. Det svarer til cirka 6,25 milliarder danske kroner.

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank, kommer udmeldingen ikke som en overraskelse.

– Vi vidste, at det her måtte komme. SAS har brug for flere penge for at komme succesfuldt ud af den her konkursbeskyttelse, som man befinder sig i.

Det bliver formentlig en lang og grundig proces. Og så er der lagt op til, at det skal være storaktionærer, som smider penge i luftfartsselskabet, vurderer han.

– Kapitalfonden Apollo Global Management, som har hjulpet SAS med et stort lån under konkursbeskyttelsen, er et godt bud.

– Den danske stat vil også gøre, hvad man kan for at øge ejerandelen, siger han.

Godkendelsen af planen er en del af SAS’ redningsplan, SAS Forward.

I den forbindelse vil selskabet torsdag gå til Konkursdomstolen i New Yorks Sydlige Distrikt for at opnå godkendelse af den procedure, der skal styre kapitaliseringen af SAS.

Sidste år blev flyselskabet ramt af adskillige kriser.

Blandt andet strejkede piloterne i juli. Strejken varede 15 dage, og den bidrog til, at SAS tabte 1,3 milliarder kroner fra maj til juli.

Imens søgte selskabet konkursbeskyttelse i USA i en såkaldt chapter 11-proces. Den gør, at en amerikansk domstol kan styre forhandlingerne mellem SAS og dets kreditorer.

Konkursbeskyttelsen tvinger desuden flyselskabet til at offentliggøre sine finansielle tal månedligt.

I slutningen af marts kom det frem, at flyselskabet har tabt 2,4 milliarder kroner i løbet af fire måneder. Det tabte 600 millioner kroner i februar, mens underskuddet lød på 800 millioner kroner i januar.

Fremtidsudsigterne er dog så småt begyndt at lysne for det kriseramte selskab.

I den seneste meddelelse løfter man således sine forventninger til resultaterne på længere sigt. Det gælder både for omsætning og indtjening.

– Det er jo også en måde at gå ud og kommunikere til mulige investorer, at man har tillid til den forretning, som man er ved at få op og stå, og at den vil være profitabel på sigt, siger Jacob Pedersen.

I 2026 regner SAS med at omsætte for 58 milliarder svenske kroner. Det er ni milliarder mere end den tidligere prognose.

Til sammenligning omsatte selskabet for knap 32 milliarder svenske kroner i det seneste regnskabsår.

/ritzau/

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank