SAS fløj i marts med flere passagerer og forbedrede sin kabinefaktor mere fra stigningen i samme måned sidste år.
Det viser SAS’ egne tal for den samlede flytrafik, der er offentliggjort onsdag formiddag.
– I løbet af måneden har vi tilføjet ti ruter og øget frekvenserne for den kommende sommer og efterår. Vi forbereder os på en travl sommersæson med i alt 30 nye ruter til sommertrafikprogrammet, siger Anko van der Werff, administrerende direktør i SAS, i pressemeddelelsen.
I marts fløj SAS med 1,9 mio. passagerer, svarende til en stigning på 33 pct. sammenlignet med samme måned året før. Dertil steg kabinefaktoren med 7 pct.point og landede på 75 pct. for perioden, når det sammenholdes med året forinden.
Luftfartsselskabets sædekapacitet (ASK) steg med 25,4 pct., og antal fløjne passagerkilometer (RPK) steg med 38 pct. set i forhold til marts 2022.
Den valutajusterede yield, der dækker over omsætningen per fløjet passagerkilometer, steg med 1,0 pct. til 1,08.
.\\˙ MarketWire