I markedet er det den klare forventning, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i 2023, efter et par renteløft mere, vil vende rundt og igen i andet halvår begynde at sænke renten.
Oplevelsen er den, at inflationen er på vej nedad, hvilket den da også har været siden toppen i juni sidste år, og at de syv renteforhøjelser i 2022 vil bremse økonomien så meget, at den risikerer at gå i recession.
Det er dog for tidligt at håbe på et såkaldt “pivot” fra centralbankens side, mener den schweiziske investeringsbank UBS.
– Stemningen på aktiemarkedet har været positiv i starten af året. Den vigtigste forklaring – som ved adskillige stigninger i – har været fornyede håb om en dueagtig drejning fra centralbankerne, især Federal Reserve, hedder det i en kommentar.
– Vi tror fortsat på, at markederne har bevæget sig for hurtigt til at positionere sig for et vendepunkt i pengepolitikken, og at betingelserne endnu ikke er på plads for et vedvarende aktieopgang.
Et kig på obligationshandelen peger også på en vending. Lige nu er den amerikanske statsudstedelse med højest rente seksmåneders-obligationen, der har en effektiv rente på 4,83 pct., mens eksempelvis den etårige rente ligger lavere i 4,72 pct.
Handelen med rentefutures peger også på en top i juni i centralbankrenten omkring 4,95 pct., inden den igen vil blive sat ned med 0,50 pct.point frem til juni.
Det harmonerer ikke med Federal Reserves eget bud om en rente ved årets udgang på 5,375 pct.
– Federal Reserves chefer har konsekvent skubbet tilbage imod den mere dueagtige holdning, der prissættes af markederne. Det er i modstrid med budskabet fra bankens chefer, fremhæver UBS også.
– Referatet fra Federal Reserves decembermøde viste ingen chefer, der støttede rentenedsættelser før 2024.
.\\˙ MarketWire







