Spaniens største bank og en af de systemisk vigtige banker i ECB-systemet – Banco Santander – leverede bedre end ventet i første kvartal, hvor både renteindtægterne og nettooverskuddet overgik analytikernes forventninger.
Banco Santander hentede i første kvartal nettorenteindtægter på 10,40 mia. euro, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde regnet med 10,16 mia. euro.
Der er samtidig tale om en fremgang på 17,4 pct. fra første kvartal sidste år, hvor nettorenteindtægterne var 8855 mio. euro.
Det blev omsat til et nettooverskud på 2,57 mia. euro mod et konsensus blandt analytikerne på 2,40 mia. euro.
Det var samtidig marginal fremgang fra samme kvartal et år tidligere, hvor overskuddet blev 2,54 mia. euro.
Fremgangen i resultaterne er blandt andet drevet af et stigende antal kunder og vækst i både ind- og udlånene, oplyser Banco Santander i regnskabet.
.\\˙ MarketWire