De største amerikanske banker kan have mistet indlån for 521 mia. dollar i løbet af det seneste år, viser estimater indsamlet af Bloomberg News forud for sektorens regnskaber for kalenderårets første kvartal.
Får analytikerne ret, vil det være det største fald i et årti.
Estimaterne, der gælder bankerne JPMorgan Chase, Wells Fargo og Bank of America, viser et samlet fald i indlånet på 61 mia. dollar i første kvartal fra fjerde kvartal.
Årsagen til drænet er, at kunder flytter penge fra konti med lav tilnyttet rente ud i produkter, der ventes at give et højere afkast, for eksempel obligationer eller pengemarkedsfonde.
Det er en trafik, der har foregået i en længere periode, og i første kvartal kun til dels er afbødet af, at bankkunder i slutningen af første kvartal flyttede penge ud af regionalbanker og over i de største amerikanske banker efter bankkrakkene i marts.
Her skabte blandt andet Silicon Valley Banks kollaps ekstra fokus på loftet for indskydergarantien, der kun dækker de første 250.000 dollar, også selv om myndighederne endte med at garantere indskuddene kort efter banken var krakket.
.\\˙ MarketWire