Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Sveriges regering spår langvarig lavkonjunktur – NY

MarketWire

torsdag 22. december 2022 kl. 11:36

Sveriges regering spår en langvarig lavkonjunktur og venter, at det vil gå tungt for den svenske økonomi helt frem til 2025.

I 2023 ventes det, at det svenske bruttonationalprodukt vil falde med 0,7 procent.

– Det går ret stærkt lige nu. Desværre ikke altid til det bedre, siger den svenske finansminister, Elisabeth Svantesson. Hun repræsenterer det store konservative regeringsparti Moderaterna.

– Det er ikke sådan, at vi ser dramatiske stigninger i antallet af konkurser og fyringer lige nu. Men vi ser, at det tager til, siger hun.

– Inflationen er fortsat høj. Desuden bliver den økonomiske nedgang dybere og længere, end regeringen ventede.

Hun taler om en “økonomisk vinter”, der bliver længere, end regeringen har troet.

Svantesson siger, at den svenske økonomi og de svenske husholdninger vil være under pres de kommende år. Desuden vil staten ikke være i stand til at kompensere alle.

– Denne vinter kommer vi til at se brutalt høje elpriser, understreger hun.

Herhjemme påpeger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI), at krisen i Sverige også rammer dansk økonomi.

– Faldende efterspørgsel i 2023 og lav vækst helt frem mod 2025 giver svære betingelser på den anden side af sundet for danske eksportvirksomheder, siger han.

Allan Sørensen anfører, at Danmark eksporterer varer og tjenester for næsten 150 milliarder kroner om året til Sverige.

Sverige har traditionelt stor betydning for de mindre virksomheder, der gerne vil i gang med eksport. Det skyldes især, at Sverige er et ret ukompliceret marked for danske virksomheder at komme ind på.

De økonomiske udfordringer i Sverige giver derfor lidt ekstra udfordringer til de danske virksomheder, der gerne vil ind på det svenske marked.

Dansk økonomi ventes at skrumpe med 0,8 procent i 2023.

Sverige fik en ny borgerlig regering i oktober. I spidsen er Moderaternas Ulf Kristersson som statsminister.

Ud over Moderaterna består den svenske regering af de to partier Kristdemokraterna og Liberalerna.

Det næststørste parti ved valget, Sverigedemokraterna, er støtteparti for den nye regering.

/ritzau/TT

/ritzau/TT

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Udløber snart
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank