Forsikringskoncernen Tryg venter i 2023 en vækst på toplinjen og gentager i sit regnskab for fjerde kvartal sine finansielle mål for 2024.
– Tryg venter i 2023 en positiv toplinjevækst drevet primært af det private og det kommercielle segment, selv om nogle negative påvirkninger er ventet fra kundekonverteringen fra Codan Norge til Tryg Norge og i mindre grad fra Moderna til Trygg-Hansa, skriver Tryg i regnskabet og tilføjer, at det ikke vil have “finansiel påvirkning.”
2024-målene blev præsenteret i forbindelse med selskabets kapitalmarkedsdag i november 2021.
I 2024 er målet et teknisk resultat på mellem 7,0 og 7,4 mia. kr. Endvidere ventes en combined ratio på under 82 og en omkostningsprocent på omkring 14.
.\\˙ MarketWire







