Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Tryg-topchef regner med fortsat høj vækst i 2023

MarketWire

torsdag 26. januar 2023 kl. 9:34

Forsikringskoncernen Tryg venter også i 2023 at kunne præstere godt på væksten i bruttopræmieindtægterne, hvilket i højere grad end normalt dog vil være drevet af nogle af de prisjusteringer, selskabet har gennemført for at kompensere for inflationsudviklingen.

– Jeg tænker, at vi kommer til at fortsætte med en høj vækst i vores privatforretning og i vores erhvervsområde. Der er ikke nogen tvivl om, at når inflationen er så høj, så fylder prisjusteringer en lidt større del af væksten end normalt, mens produkterne fylder en lidt mindre del end normalt, siger Morten Hübbe, der er administrerende direktør hos Tryg, i et interview med MarketWire.

– Men vi kommer til at fortsætte med at ligge på en høj vækst samlet set. Det er forventningen, siger Morten Hübbe.

VOKSER DE RIGTIGE STEDER

I 2022 øgede Tryg sine samlede præmieindtægter med 5,9 pct. i lokale valutaer, efter at koncernen i fjerde kvartal øgede toplinjen med 6,7 pct. – ligeledes i lokale valutaer.

Det er en udvikling, som Morten Hübbe er rigtig godt tilfreds med.

– Det er jo en turbulent verden, hvor krig, inflation og energikrise naturligt gør, at folk bliver mere usikre, så vi er glade for, at vi kan se, at vores kunder fastholder deres forsikringer. Kundeloyaliteten ligger højt, og vi fortsætter med at lancere nye produkter, så jeg synes egentlig, at vi ligger rigtigt godt på væksten, siger han.

Samtidig pointerer han, at væksten er “de rigtige steder.”

– Det er på Privat og Erhverv, og så er det ikke på Industri. Industri er vi på vej til at gøre mere lønsomt, men rigtig flot vækst på Privat og Erhverv, uddyber Morten Hübbe.

I dansk valuta blev toplinjen forbedret til 9042 mio. kr. i fjerde kvartal fra 8735 mio. kr. opgjort proforma for samme periode sidst år. Det er imidlertid lidt under den vækst til 9225 mio. kr., som analytikerne havde regnet med ifølge estimater fra Tryg selv.

RAMMES PÅ VALUTA

– Ser man i forhold til konsensus, ligger toplinjen en lille smule lavere. Jeg tror ikke, at det er alle, der er opmærksomme på, at både norske kroner og svenske kroner jo altså er faldet voldsomt i forhold til danske kroner, forklarer Morten Hübbe.

Han nævner specifikt udviklingen i den svenske valuta, som er faldet 12 pct. i værdi, siden Tryg i november 2021 holdt kapitalmarkedsdag.

– Det er jo altså et voldsomt fald, og det har en stor betydning, når vi tager vores toplinje i svenske og norske kroner og omregner til danske. Der ligger forskellen, så det skal vi sørge for at kommunikere lidt tydeligere. Men vi glæder os jo over, at når man ser på resultatet før skat, så vi ligger vi cirka 15 pct. bedre end konsensus. Men der er lidt valuta, der spiller ind, siger Morten Hübbe.

Selv om Tryg har måttet ty til prisforhøjelser for at kompensere for øgede priser på udbedring af skader, så oplever koncernchefen, at kundeloyalitet fortsætter med at ligge på et højt niveau.

GOD UDVIKLING PÅ FASTHOLDELSE

– Vores salg fortsætter med at ligge rigtig højt. Vi har nogle lidt andre samtaler med kunderne, fordi de er mere bekymrede – helt naturligt – men vi synes også, vi ser, at forsikring spiller en endnu større rolle i en periode, hvor man er mere bekymret, fordi forsikringer er med til at skabe tryghed i ens liv, siger Morten Hübbe.

– Så jeg synes, vi ser en god udvikling både på fastholdelse og vores salg trods den urolige makroøkonomi, fortsætter Tryg-topchefen.

I forhold til prisjusteringer antyder han, at de store slag på den front allerede blev taget i 2022.

– Det ligner jo heldigvis, at inflationen har toppet, og at den er lidt på vej ned. Det sidder vi jo og glæder os over og holder øje med. Så det ligner, at de initiativer, vi har taget i 2022, var de rigtige. Nogle af dem glider jo ind i 2023, men vi har ikke planlagt nye store forandringer på det punkt, siger Morten Hübbe.

.\\˙ MarketWire

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank