Det tyske erhvervstillidsindeks IFO udviklede sig lidt bedre end ventet i april, da det steg til 93,6 fra 93,2 måneden før.
Det skal sammenlignes med markedskonsensus om indeks 93,4 ifølge Bloomberg News.
Den positive overraskelse skyldes en højere vurdering af udsigterne.
Forventningsindekset steg nemlig til 92,2 fra 91,0. Økonomerne havde ifølge Bloomberg ventet et marginalt fald i forventningsindekset til 91,1.
Respondenternes vurdering af det nuværende forretningsklima faldt derimod til 95,0 fra 95,4 måneden før. Til sammenligning havde økonomerne ventet indeks 96,0.
Det tyske IFO-indeks dækker over omtrent 9000 tyske selskabers opfattelse af det nuværende forretningsklima, og hvordan de venter, at de næste seks måneder vil blive.
.\\˙ MarketWire