Royal Unibrew har fået sænket sit kursmål til 594 kr. fra 704 kr. til af finanshuset Berenberg, efter at bryggerikoncernen tirsdag aften sænkede forventningerne til 2022. En nedjustering, der i onsdagens handel skar 3,6 mia. kr. af markedsværdien.
Det fremgår af en analyse fra finanshuset.
Finanshusets analytiker Javier Gonzales Lastra hæfter sig ved, at selskabets driftsresultat på EBIT-niveau for tredje kvartal ramte forbi forventningerne. Berenberg sænker også sine forventninger til indtjeningen for både 2022 og 2023 med 8 pct. blandt andet på grund af lavere salg i Europa, da grossister i Italien har taget Royal Unibrews produkter af hylderne.
Anbefalingen er fortsat “køb”.
Royal Unibrew venter nu et driftsoverskud (EBIT) på 1600 mio. kr. mod førhen 1700-1850 mio. kr. Omsætningen ses samtidig lande i den øvre ende af det fastholdte interval på 10.700-11.700 mio. kr.
Aktien falder torsdag morgen 2,3 pct. til 416,90 kr. efter et fald på 14,6 pct. onsdag.
.\\˙ MarketWire







