Handlen med rentefutures i USA har nu helt bortregnet muligheden for, at den amerikanske centralbank vil hæve sin rente yderligere i denne stramningscyklus.
Det er en markant udvikling i forhold til månedens start, altså inden uroen i banksektoren i USA og Europa, og det står samtidig også i kontrast til Federal Reserves egen prognose fra i onsdags om, at der stadig er en renteforhøjelse i støbeskeen.
Markedshandlen indikerede fredag en sandsynlighed på mere end 75 pct. for en uændret rente efter det næste rentemøde i maj.
Toppen af renten, eller terminalrenten, som den kaldes, ses faktisk nået maj i 4,86 pct., hvilket er marginalt under den nuværende rente i 4,75-5,00 pct., hvis man ser på midtpunktet af intervallet, der altså ligger i 4,875 pct.
Efter onsdagens rentemøde, hvor fed funds-renten for niende møde i træk blev sat op med 0,25 pct.point, forudså chefgruppen ellers ligesom i december, at renten ville nå sin top i 5,125 pct. ved udgangen af 2023, inden der i 2024 og 2025 vil komme substantielle nedsættelser af rentens niveau.
– Vi tror, det kan have været den sidste forhøjhelse i denne stramningscyklus. Den toårige rente fortæller os det samme, siger Kelsey Berro, der er porteføljeforvalter hos JPMorgan Asset Management, til Bloomberg News.
Den toårige rente sluttede fredag i 3,77 pct., mens den for godt to uger siden var helt oppe i 5,07 pct.
Investorerne satser samtidig på, at renten meget tidligere vil blive sat ned, end centralbanken har flaget for. Måske allerede til juni, hvor der indregnes en sandsynlighed for det på omkring 50 pct.
Hvis man tæller efter, så indikerer handlen med rentefutures også fire gængse sænkninger på hver 25 basispoint inden nytår, hvor rentes spås at ligge i 3,91 pct.
Det er en stor forandring i forhold til starten af marts, hvor investorerne faktisk så renten toppe til september i 5,69 pct. og ventede en nytårsrente på 5,56 pct. Det var på baggrund af meget stærke nøgletal fra økonomien, herunder en fortsat meget høj inflation.
I mellemtiden har usikkerheden omkring bankerne i USA betydet, at investorerne ser bankernes udlån falde, fordi de vil være mere forsigtige af frygt for et stormløb fra kontohaverne, hvilket vil hæmme den økonomiske aktivitet.
Investeringbanken Nomura har i den forbindelse beregnet, at den udvikling potentielt vil svare til den samme opbremsende effekt som en renteforhøjelse på 1,00 pct.point.
.\\˙ MarketWire
