Producentpriserne i USA steg med 7,4 pct. i november sammenlignet med samme måned året før, hvor økonomerne adspurgt af Bloomberg News havde ventet en stigning på 7,2 pct.
På månedsbasis var der tale om en stigning på 0,3 pct. mod en ventet stigning på 0,2 pct. ifølge økonomerne.
Ser man på udviklingen eksklusive fødevarer og energi, også kaldet kerneproducentpriserne, var den årlige stigningstakt på 6,2 pct., mens priserne var 0,4 pct. højere end i måneden før.
Der var ventet stigninger på henholdsvis 5,9 og 0,2 pct. i kerneproducentpriserne ifølge estimaterne fra Bloomberg News.
.\\˙ MarketWire







