Den amerikanske økonomi voksede med 2,7 pct. i fjerde kvartal af 2022 i forhold til tredje kvartal opgjort i annualiserede tal.
Det viser den anden opgørelse af bruttonationalproduktet, BNP, for perioden torsdag eftermiddag.
Vækstbilledet i USA er dermed lidt svagere end ventet, idet konsensus blandt økonomerne ifølge Bloomberg News var en vækstrate på 2,9 pct.
Det private forbrug viste en vækst på 1,4 pct. i kvartalet. Til sammenligning var der blandt økonomerne ventet en forbrugsvækst på 2,0 pct.
PCE-prisindekset voksede samtidig 3,9 pct. i forhold til kvartalet før, mens der var forudset 3,5 pct. af økonomerne ifølge Bloomberg.
.\\˙ MarketWire







