Kreditkortgiganterne Visa og Mastercard har sat udviklingen af nye kryptopartnerskaber i bero efter blandt andet kryptobørsen FTX’ kollaps.
Først, når markedsbetingelserne og det lovgivningsmæssige miljø tillader det, vil de to selskaber igen kaste sig over kryptopartnerskaber.
– Den seneste tids højtprofilerede tilbagegange i kryptosektoren er en vigtig påmindelse om, at vi har lang vej endnu, før krypto bliver en del af de gængse betalings- og finansieringsservices, siger en talsperson fra Visa til Reuters.
Selv om lanceringen af nye aftaler er sat på pause, er kreditkortgigantens opmærksomhed kryptostrategi uændret, uddyber talspersonen.
I Mastercard oplyses det, at man arbejder på den underliggende teknologi for at se, hvordan nuværende udfordringer kan udbedres.
Kryptosektoren fik sidste år slået bunden ud, da FTX gik konkurs, efter at det kom frem, at selskabet ledet af Sam Bankman-Fried i årevis angiveligt har svindlet sine investorer ved at føre midler over i Alameda Research, der havde nær tilknytning til kryptobørsen.
Også kryptoselskabet Blockfi gik konkurs i 2022. Begge har skabt usikkerhed omkring kryptovalutaer og samtidig øget myndighedernes opmærksomhed på sektoren.
.\\˙ MarketWire







