ATP: Derfor stemmer vi ikke nej på generalforsamlinger

Det kan godt være, at landets største investor, ATP, fremstår som en af de mest dynamiske og pågående aktive ejere overfor danske børsnoterede selskaber. Men lønmodtagerfonden stemmer stort set aldrig mod ledelsen i de børsnoterede selskaber. Aktiechef Claus Wiinblad forklarer her hvorfor.

ATP har tradition for at deltage og komme med indlæg på de store børsnoterede selskabers generalforsamlinger. Og som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev, holder lønmodtagerfonden sig heller ikke tilbage for at uddele venlige og konstruktive verbale tæsk. Faktisk offentliggør ATP også sine indlæg på hjemmesiden, hvilket er god information for andre af selskabernes interessenter.

Men det aktive ejerskab håndteres gelinde, i hvert fald overfor danske selskaber. Ifølge de netop offentliggjorte voting records for ATP’s stemmeafgivning dette forår på selskabernes generalforsamlinger, har lønmodtagerfonden ikke stemt imod ledelsens forslag én eneste gang. Økonomisk Ugebrev har fundet en lang række eksempler, hvor eksempelvis Nordea Invest, Pædagogernes Pension og PKA har stemt nej på de danske selskabers generalforsamlinger, men hvor ATP har stemt ja.

ATP’s politik for aktivt ejerskab, som kan læses her , er uden tvivl meget dialogorienteret. I politikken oplyses det, at ”der er grundlæggende to måder, som ATP har dialog med selskaber på:

• Kontinuerlig dialog, hvor der både foregår en løbende dialog med selskaberne, og hvor ATP gør brug af sin stemmeret på selskabernes generalforsamlinger

• Dialog via generalforsamling, hvor ATP gør brug af sin stemmeret på selskabernes generalforsamlinger (…). ATP varetager selv dialogen med selskaberne om stemmeafgivelsen og selve beslutningen om, hvad der skal stemmes.”

Videre oplyses det, at ”det vigtigste redskab i ATP’s aktive ejerskab er dialog. Dialogen med de børsnoterede selskaber kan handle om alle de emner, som kan have betydning for investeringen, eksempelvis strategi, resultater, risiko, kapitalstruktur, god selskabsledelse, virksomhedskultur, ledelsesaflønning og samfundsansvar mere bredt.” Så der er næppe tvivl om, at ATP’s eksekverer et reelt aktivt ejerskab. Men der er tilsyneladende grænser for, hvordan fonden som en norm ønsker at udtrykke eventuel utilfredshed, ønskede forandringer eller uhensigtsmæssige forslag fra bestyrelsen eksempelvis om ledelsesaflønning og valg af ”travle” bestyrelsesmedlemmer.

Ledelsen har valgt dialogformen

Hertil siger ATP’s aktiechef Claus Wiinblad til Økonomisk Ugebrev, at ledelsen har valgt dialogformen frem for blot at stemme nej, fordi erfaringen viser, at man kommer meget længere på den måde: ”Vi er af den klare overbevisning, at tæt dialog med selskabets ledelse er langt mere effektfuld end blot at stemme nej på generalforsamlingen. Vi har mange eksempler på, at vi får rykket ledelsen til at ændre på nogle ting, eksempelvis omkring ledelsesaflønning, hvor en nejstemme næppe havde ændret noget. Vi oplever, at ledelserne er meget mere lydhøre ved en konstruktiv dialog. Men det er ikke sådan, at vi ikke offentligt siger noget. Vi holder jo indlæg på generalforsamlingerne, og de kan også indeholde kritiske anbefalinger.”

Claus Wiinblad siger videre, at der ikke ligger en principbeslutning om ikke at stemme nej på generalforsamlingerne overhovedet. ”Overfor danske selskaber har vi valgt dialogformen, fordi vi er tæt på selskabernes ledelser. Men det er også mere ressourcekrævende. I forhold til udenlandske selskaber stemmer vi ofte nej. Men vi supplerer det med et brev til ledelserne om, hvorfor vi stemmer nej,” siger Claus Wiinblad, der påpeger, at ATP stemte mod Carlsbergs incitamentsordning sidste år.

I pensionsbranchen har det længe været en opfattelsen, at de daglige ledelser i de store pensionskasser med både arbejdstagere og arbejdsgivere i bestyrelsen, eksempelvis Industriens Pension og ATP har været begrænset i deres aggressivitet og pågåenhed i deres aktive ejerskab, fordi arbejdsgiverne i bestyrelserne repræsenterer de børsnoterede selskaber og deres bestyrelser. Opfattelsen er altså, at det lægger en dæmper på deres udfarenhed, eksempelvis omkring at stemme nej til ledelsens forslag.

Claus Wiinblad oplyser, at det ultimative ansvar for ATP’s aktive ejerskab ligger hos adm. direktør Christian Hyldahl, som ikke orienterer bestyrelsen før stemmeafgivningen, men først bagefter. ATP har tidligerer år været ude med riven, blandt andet blev der stemt nej til en aflønningsordning i Carlsberg, og fonden var med til at få udskiftet den tidligere formand i Vestas efter flere års alvorlig krise. ATP’s såkaldt voting records kan se her .